Information
Opslagstavle
060212

Klubbens elektroniske opslagtavle er stedet, hvor stort og småt kan offentliggøres.
Indlæggene her er informationer, som har almen interesse for klubbens medlemmer, men som ikke er direkte klubrelateret.
Ønskes noget lagt på siden sendes det til webmaster Dan Colmorn rkcc@rkcc.dk


TOUR DE KERTEMINDE 2012

Kære cykelvenner
Vi er i fulde gang med forberedelserne til Tour de Kerteminde 2012, og vi håber, at rigtig mange af jer vil bakke op om det gode cykelløb med det gode formål – at samle penge ind til verdens aller fattigste!

Tour de Kerteminde 2012 - søndag den 30. september!

Læs vedhæftede info-skrivelse med program og tilmelding!

KLIK HER!

Bemærk: holdrabat

De bedste hilsner,
Kerteminde Cykelklub

 


Cykelløb i Nordtyskland - Lørdag d. 24.03.12

Cykelløb i nord-tyskland : Lørdag, 24.03.2012, Ascheffel - http://www.rund-um-ascheffel.de
Søndag, 25.03.2012, Nortorf http://www.rsg-mittelpunkt.de/giro-nortorf Alle klasser ; U 11 = Yngste til Senioren IV = H60, naturligvis også kvinder og hobby-ryttere uden uci-licens.

Begge løb er meget populært ved danskere fordi de er en rigtig god forberedelse til sæsonen, som begynder senere in Danmark.
Online-Registreringen er åben ! Fra nu du kan registrere dig og/eller andre deltagere til cykelløb i Ascheffel (Nord-Tyskland) online.
Men husk: Fordi nogle cykelløb i tyskland ikke finder sted p. g. a. forskellige årsag det kan ske, at holder (fx. KT A/B) bliver booket ud på ingen tid.
Link til registreringen / vejledningen -> http://www.rund-um-ascheffel.de/index.php?option=com_content&view=article&id=95&Itemid=69

Hjertelig velkommen.

Med venlig hilsen fra arrangørerne

Holger Thielen
Manfred Bartsch
SG Athletico Büdelsdorf


Motorvejsløbet - Søndag 25. marts 2012

Motorvejen Sønderborg – Kliplev åbnes officielt den 31.marts.

Cyklemotion Sønderborg har i den anledning, fået lov til at låne motorvejen søndag den 25. marts 2012, til at lave et cykelløb for motionister, familier samt gåtur.
Det er nok eneste gang, vi får lov til at cykle på dette stykke motor vej.

Turen frem og tilbage er på ca. 48 km. Man kan cykle turen en eller to gange.
Familieturen er så lang som man ønsker, betingelse er bare, at man cykler ud til en motorvejsafkørsel for at komme over på anden vej side. Det samme gælder gående.

Tilmeldingsfristen er søndag den 11. marts – efter-tilmelding ikke muligt.

Skulle dette have vækket din interesse, så se vedhæftede, eller gå ind på vores hjemmesider og læs meget mere ang. dette arrangement. www.cms-soenderborg.dk

Med venlig hilsen

Cyklemotion Sønderborg.

Det uofficielle Danske Mesterskab i Indoor Cycling 2012

Så har vi åbnet for tilmeldingen til det uofficielle Danske Mesterskab i Indoor Cycling 2012. DM stævnet afvikles den 3. og 4. marts 2012 i X-trainer studio i Bagsværd og indeholder både individuelle discipliner og discipliner for par og hold. Som medlem af DCU motion gives der 25% rabat på tilmeldingsgebyret, der blot kræver, at man fortæller hvilken DCU klub man stiller op for. Jeg håber I vil sende dette link www.dm-indoorcycling.dk videre til jeres medlemmer, hvor de også skal tilmelde sig direkte.


STJERNE TOUR DE GRINDSTED

Endnu et godt cykelår går mod sin afslutning, og et nyt spændende år ligger og venter forude.
Vi bruger juletiden til at have det nye program klar til den 15. januar. Se www.stjernetour.dk.

Næste år vil byde på nogle nyheder i forhold til tidligere.

På det organisatoriske plan har SYDBANK STJERNE TOUR DE GRINDSTEDs skaber, Kurt Nørgaard, ønsket at stoppe som tovholder. Men han er stadig aktiv som hjælper for den gruppe, som vil videreføre løbet, og vi vil afvikle arrangementet i samme ånd og i samme kvalitet som tidligere. Vi håber derfor, at I fortsat vil bakke op om og deltage i SYDBANK STJERNE TOUR DE GRINDSTED.

I 2012 har vi valgt at flytte SYDBANK STJERNE TOUR DE GRINDSTED fra "den første lørdag i maj" til fredag den 4. maj, Store Bededag. Dette er sket af hensyn til Herning Cykelklub, som vil arrangere et stort motionscykelløb i forbindelse med prologen i Giro d'Italia. Vi har indgået et samarbejde med Herning, hvor vi tilbyder et todages etapeløb på "heden". Første etape er SYDBANK STJERNE TOUR DE GRINDSTED fredag den 4. maj og anden etape er Giroindenmark i Herning lørdag den 5. maj.

Når tilmelding starter den 15. januar vil der være link til begge løb på www.stjernetour.dk. Ved tilmelding til begge løb vil der blive udstedt et fælles diplom.

Med håb om at det kommende år må indeholde mange glæder for os alle, sendes du som klubleder, holdleder eller som enkeltperson ønsket om en rigtig glædelig jul samt et lykkebringende nytår sammen med familien.
Hvis du er holdleder, så venligst videresend denne email til dit hold.

Team SYDBANK STJERNE TOUR DE GRINDSTED
Svend Laustsen, Gert Schønning, Jørgen Mikkelsen


Så er det ved at være tid til planlægningen for 2012.
Tag med til MTB-marathon i Willingen den 16. juni.


Her et lille overblik:
- Afgang fredag den 15. juni om eftermiddagen (i egne biler).
- Overnatning i telt i BIKE-camp nær start- og messeområde.
- Mulighed for meet&greet med nogle af de største stjerner indenfor Protour, XC, DH, FC, FR.
- Kæmpe cykelmesse.
- Masser af opvisning fra stjernerne.
- Lørdag start på MTB-marathon (start i 2 blokke / kl. 07.30 + 08.00).
- Vælg mellem: 52 km/1600 hm, 96 km/2900 hm eller 122 km/3800 hm.
- Hjem igen Lørdag aften eller evt. søndag morgen.

DOWNLOAD PDF FIL OMKRING ARR. HER

Kom ud af busken, hvis du vil høre mere;-)

Koordinator for turen:
1. koordinator: Arne Matthiesen
2. koordinator: Per Kragh


www.vicyklersammen.dk

Vi tillader os hermed at fremsende et enestående tilbud til medlemmerne i jeres cykelklub.
Vi har gennem mange år arrangeret overnatning ned gennem Europa til Paris samt i Paris for forskellige cykelklubber på Fyn og Sjælland, samt virksomheder, som samler en gruppe cykelentusiaster, der ønsker at tage udfordringen op om at cykle til Paris.
Vi har i 2012 valgt at tilbyde dette til den enkelte.

Vicyklersammen.dk er et tilbud om en unik cykeloplevelse for motionscykelister, som ønske at udfordre sig selv.
Det er en event, der stiller store krav til den enkelte deltagers kondition og viljestyrke og som samtidig er et tilbud om en stor social cykeloplevelse.
Det intense samvær med et fælles mål om at cykle sammen, betyder venskaber med folk fra alle samfundslag.

I 2012 sammensætter vi to hold med hver 40 ryttere, der sammen skal tilbagelægge ca. 1200 km til Frankrigs hovedstad Paris.

Turen starter i Brørup søndag formiddag den 15. juli 2012 og rytterne ankommer til Paris den 21 juli omkring kl. 15:00.

Måske der er nogen fra jeres cykelklub, som har gået med den tanke, at det kunne være sjovt at cykle fra Danmark til Paris og overvære afslutningen på Tour de France, så har de her muligheden for at gøre den tanke til virkelighed.
De kan tilmelde sig vores nyhedsbrev på www.vicyklersammen.dk og få yderligere informationer.

Der arbejdes dog hårdt på at få vores hjemmeside lavet færdig, hvor man kan tilmelde sig turen online.
På vores Facebook profil, kan man kan følge med og få relevant information om projektet.

Der bliver afholdt et informationsmøde d. 7. januar 2012 i Odense, hvor holdet bag projektet vil give information om alt fra træning, forberedelse, praktisk information, hoteller, cykelturen, ankomsten til Paris, rejsen hjem osv.

Vedhæftet finder du en "Flyer" vedr. turen, som fortæller lidt om hvad turen indeholder for rytterne og pårørende.

Vi håber du vil distribuere dette videre til jeres medlemmer.

På forhånd mange tak.


Motionsløb i Herning i forbindelse med Giro´ens start i Danmark

I forbindelse med at Giro'en starter i Danmark, bliver der afholdt et motionsløb i Herning  den  5. maj 2012. Motionsløbet starter kl. 8. Samme dag vil Giro'en starte med 1 etape, en enkeltstart, derfor det tidlige starts tidspunkt.

Der er en pasta fest (Festa Italia) efter løbet, hvor der også er mulighed for et bad og omklædning. Man er automatisk tilmeldt pasta festen ved at køre de 2 lange ruter. Søndag vil 2 etape have start og mål i Herning. De kører 200 km.

Der er 3 ruter med følgende priser:

Familie rute på 8,3 km koster 126,- for børn u. 12 år, koster 194,- for børn over 12 år
Mellemruten 63 km koster 416,-
Lang rute 119,1 km koster 520,-

Ruterne kan ses her www.giroindenmark.com

Priserne er incl 1 overnatning fra den 5-6. maj som foregår i Herning Sportscenter i enten små haller til 15 personer eller i én stor hal. Man skal selv have en sovepose og ligge underlag med. Der er også mulighed for at få sin cykel låst inde.

Hvis man vil med skal indbetalt det beløb den rute man vil køre på 79104005727. Tilmelding er bindende. Da der formenlig vil komme mange til det løb, har vi valg at tilmeldingsfristen er til og med den 8. Januar 2012.

Jeg håber at der er mange der tilmelder sig dette løb.

Med venlig hilsen

Jan Ziewitz



Mig og Min Cykel messe

Kære Cykelklub,

I hele december uddeler Øksnehallen fribilletter til cykelklubber og deres medlemmer.
Billetterne giver gratis adgang til vores nye messe for cykler og cykelentusiaster "Mig og Min Cykel".
Messen har allerede fået stor opmærksomhed både fra branchen og fra politisk side og vi forventer et stort engagement fra både amatører og professionelle.

De gratis billetter kan hentes her: http://billetto.dk/da/events/9953
Se mere om messen her: www.facebook.com/migogmincykel?sk=info

"Mig og Min Cykel" finder sted den 13.- 15. april 2012 i Øksnehallen, 1 minut på cykel fra Københavns Hovedbanegård.

Kort om messen:

"Mig og min cykel" er samlingspunktet for cyklister, cykelentusiaster, cykelelskere og andre interesserede, der søger inspiration og nye ideer indenfor cykler og cykling.
"Mig og min cykel" præsenterer alt inden for cykling: de nyeste modeller, trends og tendenser indenfor udstyr og tilbehør, de mest innovative og spændende designs samt fremtidens urbane cykel-infrastruktur.

Messen spænder således over hele feltet fra stumpemarked til fremtidens tohjulede transportløsninger. Fra racer, tricykler de klassiske cykler, shoppers, retro, cruisers, foldecykler, ladcykler, mountainbikes og BMX, og desuden fremtidsløsninger indenfor elektriske tohjuls transportmidler, såsom el-cykler.

Ønsker du at vide mere om messen, er du meget velkommen til at kontakte Ken Brix på mobil: 26 21 96 56 eller mail: keb@dgi-byen.dk
Du kan også følge os og deltage i debat, konkurrencer og lodtrækning om spændende præmier ved at "like" messe på: www.facebook.com/migogmincykel?sk=info

Vi glæder os til at se dig i Øksnehallen.



Mountainbike-løb 2011

Se her.

Gendarmstitur 2011
Se her.

Cykling og billig feriebolig i Ligurien, Italien
Se tilbud.

Invitation til cykelferie i Italien
www.ColpoDiPedale.it