Deltagere:
Thorkild og Anne Marie Juhl, Erik og Anne Marie Nielsen, Kai og Grete Greve, Cai og Ireen Risskov, Nils og Conny Schmidt, Palle Sørensen, Lene Tønder, Paul Schulz, Søren Jensen (gæst), Niels Dalsgaard, Jens Iversen, Niels og Anders Rerup og Martin Schmidt.
Udflugtsforslag til sydturSe rutekort
Morgenmad er en god start for en udflugt. Fra La Santa Sport kører man op til Tinajo og følger vejen til venstre mod Arrecife. I landsbyen Tiagua drejer man til højre og kører mod den lille landsby Mancha Blanca. Vores mål er den kirke, hvor hele øens helgeninde Virgin de los Dolores har til huse. Navnet stammer fra 1800-tallet, hvor de største vulkanudbrud verden har kendt, fandt sted her på øen. Fra 1. september 1730 til 15. april 1736 voksede øen med godt 200 km2 og blev ca. 80 vulkaner rigere. Forklaringen på at der findes så mange vulkaner her, ligger i den nok så kendte 'plade-teori", teorien om at jorden er delt op i 12 plader, som ligger og gnider mod hinanden. Gnidningsvarmen som opstår resulterer i vulkanske udbrud. Lanzarote ligger nøjagtig de, hvor 2 af disse plader støder op mod hinanden. Kirken blev bygget hvor lavafloden kølede af og størknede. Helgeninden er behængt med små smykker, som den lokale befolkning har skænket hende. Man kan undertiden finde postkort under Jesusfiguren til venstre for indgangen. De er til salg, og prisen bestemmer man selv.
Vi fortsætter mod Montanas del Fuego, ildbjergene, og passerer snart djævlefiguren. Denne markerer begyndelsen af naturreservatet Timanfaya, opkaldt efter en af de 12 små landsbyer, som blev dækket af enten lava eller aske under udbruddene. Indgangen til reservatet findes lidt længere fremme. Billethuset er bygget af lavasten og entreen er 750 pesetas. Det er en oplevelse at se demonstrationerne med ild og vand, og man bør tage med på den guidede tur om tilbydes gennem området (varighed ca. 1 time). En kop kaffe eller anden forfriskning kan indtages i restaurant El Diablo, endnu en af Cesar Manriques kreationer. Stedet, hvor den er lagt, hedder Islote del Hilario. Den lille væver Hilario boede her på denne "ø" som eremit i mange år. Hans dromedars skelet og det figentræ, som han forgæves ventede på skulle give frugter, kan endnu ses i centrum af restauranten. Efter besøget på ildbjerget fortsættes ruten til dromedarerne, som hver dag er til rådighed for ridelystne besøgende. En rundtur op på bjerget og tilbage koster l.000 pesetas. Næste ophold sker i den by som 2 gange er blevet valgt til Spaniens smukkeste: Yaiza. En pragtfuld landsby, selv skidtspandene er rene her!
Efter en behørig pause går turen videre til Janubio de las Salinas. Dette er de største saltindvindingsbassiner i hele Spanien, og giver i de gode måneder op til 30 tons salt pr. måned. Nyd udsigten og den friske luft før viderekørsel til Playa Blanca, øens sydligste by. Her er der flere gode restauranter og herfra går færgen til Fuerteventura, den 2. største af de Kanariske øer.
På tilbagevejen passeres Janubio de las Salinas og kort efter drejer man af mod Los Hervideros, "dampkedel-kysten". Her flød Barrenca del Fuego, ildfloden, ud i Atlanterhavet og skabte et helt fantastisk natursceneri.
Skulle man møde "farfar" her, vil han sikkert forsøge at sælge en grøn halvædelsten som hedder Olivina. Stenen har en hårdhedsgrad efter Mohn's skala på 5,5 (diamant 10) og forarbejdes og sælges af de fleste souvenirfolk. Et stykke længere ud af samme vej venter endnu en spændende oplevelse - El Golfo, en smaragdgrøn sø i resterne af et gammelt krater. Man fornemmer storheden, når man til fods begiver sig ind i dette forhistoriske område. Så går turen tilbage, denne gang gennem Yaiza mod Arrecife for at dreje af til venstre mod Uga, kamelernes hjemby. Hverken Yaiza eller Uga blev ødelagt af vulkanudbruddene og i disse to landsbyer findes øens ældste huse.
En hurtig sidebemærkning: Sidste udbrud på øen var i 1824 og sidste udbrud overhovedet hernede i området var på øen La palma i 1971. Nok om vulkaner, nu skal vi nemlig køre igennem det største vinområde her på Lanzarote, La Geria. Et landskab som er skabt af vinbonden. Tragtene er godt en halv meter dybe og i bunden er vinstokken plantet. Et fantastisk arbejde! Selve vinstokken hedder Malvasia, og det er også navnet på vinen, som fremstilles hernede. Stokken er indført af portugiserne og kommer fra Kreta. P.g.a. den megen sol, vinden og mangel på fugtighed, har stokken en retarderet vækst og druernes indhold af sukker er højt. Dette giver op til 18 % alkohol i vinen. Har man lyst til at smage, er det ikke noget problem.
Næsten alle vingårdene har udskænkning, og et glas koster de fleste steder 25 pesetas.
På vejen hjem kan man, hvis man ikke allerede har gjort det, holde pause ved Monumento del Campesion. Monumentet er beskrevet i udflugtsforslaget til Nordturen, men man kommer ikke "udenom" det på denne tur, da det ligger på øens geografiske centrum, som skal passeres.
Rigtig god tur! Forslag til nordturSe rutekort
Fra La Santa Sport kører man i retning mod Arrecife indtil kort før San Bartolomé, hvor El Monumento del Campesino bliver første stop på turen.
Monumentet er rejst som en hyldest til den Lanzarotenske bonde, der lever et hårdt liv i kampen med sol, vind og mangel på vand. Han har fundet en uvurderlig hjælp i den vulkanske aske, picon, der i et 20 cm lag dækker stort set alle dyrkede marker. Dette lag af porøse picon hindrer fordampning fra den underliggende jord og leder samtidig væde ned til samme.
Dugfaldet på øen er meget stort, idet forskellem mellem dag- og nattemperaturen varierer meget (10-15 gr.), og det er årsagen til, at man kan dyrke noget, selvom der stort set aldrig falder regn. En lavastensmur omkring den enkelte plante skærmer for vinden og i vindistriktet (La Geria - sydtur) er vinstokken yderligere beskyttet ved at stå i hver sin håndgravede fordybning. Cesar Manrique er kunstneren bag dette monument. Han er født og opvokset på øen, fødtes i Arrecife i 1920 og har bl.a. studeret en del år hos Picasso. Monumento del Campesino forestiller bonden sammen med sin kone. Rundt om sig har han sin hund, sin plov og sin kamel. Bygningen ved monumentet indeholder et landbrugsvidenskabeligt museum samt en frokostrestaurant, som udelukkende serverer øens lokale retter, hvortil der serveres Lanzarotevin.
Fra monumentet går det videre mod Teguise. Man kan gøre en afstikker ned til Famara strand. Her ligger et lille fiskerleje og et stykke ude er et Liberiansk cementskib gået på grund. Det søgte læ i hårdt vejr, men ved grundstødningen trængte der vand ind til cementen, så nu kommer skibet ikke længere til at sejle mere.
Teguise er Lanzarotes gamle hovedstad og Kanarieområdets bispesæde. Byen har ca. 1200 indbyggere og hele 8 kirker. Den er berømt for sin produktion af timblen, et lille guitar-lignende instrument med 5 strenge. Timblen bruges meget i den lokale folkemusik og kendes på sin karakteristiske lyse klang. Kigger man godt efter i en af de små gyder ved byens torv, kan man være heldig at se instrumentageren i arbejde.
På vulkanen Guanapay udenfor Teguise ligger den gamle fæstning Santa Barbara, opført til beskyttelse mod sørøvere og her støder vi endnu en gang på navnet Cesar Manrique. Han er ved at indrette et museum for moderne kunst her, ligesom han har gjort det i Arrecife (borgen San Jose).
Efter Los Valles stiger vi op til øens højeste punkt, Chache 671 m, som er militært område. Restaurant Los Heleehos (bregnerne) er et godt sted at holde en pause. Udsigten er formidabel ud over "De tusind palmers dal" og byen Haria, som passeres på vej op til El Mirador del Rio.
Cesar Manrique har et øje og en fantasi som er mildest talt fantastisk. I Mirador (entre 300 pesetas) har han skabt endnu et kunstværk i øens egne byggematerialer. Navnet betyder "Flodudsigten" og denne "flod" er strædet der løber mellem Lanzarote og øen Graciosa, 27,6 km2 med 2 byer og knap 600 indbyggere. Terrassen udenfor ligger 460 m over havet. I klart vejr kan man se til øerne La Graciosa, Montana Clara og Alegranza.
Øens ældste vulkan, La Corona, passeres på vej fra El Mirador mod det, der kaldes Mal pais de la Corona, et område, som består af den lavaflod som La Corona skabte ved sit sidste udbrud for ca. 5000 år siden. Under udbruddet skabtes en mere end 7 km lang tunnel, som fra et sidekrater går ud i havet. 2 dele af denne tunnel er tilgængelig for os i dag: Cueva de los Verdes og Jameos del Agua. Entreen er begge steder 600 pesetas, men det er det så rigeligt værd. I Cueva de los Verdes er der rundvisning med lokal guide (tysk/engelsk talende) hver hele time indtil kl. 17.00.
I Jameos del Agua går man ned på egen hånd i den af naturen skabte og af Cesar Manrique færdiggjorte natklub.
Ved afslutningen af nedstigningen ligger en sø, hvori der lever nogle små ca. 2 cm lange hvide krebs. Dette er det eneste sted i verden, man kan se disse dyr, idet de normalt er dybhavskrebs. Man formoder, at de ved udbruddet kom op til jordens overflade. Bemærk venligst, at søen ikke er en ønskebrønd - det er forbudt, at smide mønter i vandet.
Opstigningen på den anden side af søen slutter med en åbenbaring af en oase med swimmingpool og skønne planter. I bunden af oasen er indgangen til auditoriet med plads ti1 600, gæster. Her optræder eksklusive grupper eller enkeltpersoner, såsom guitaristen Segovia. Barpriserne her er højere end andre steder, idet man tager samme pris om dagen som om aftenen (tirsdag og lørdag), når der er musik og optræden af en lokal folkloregruppe. Entre aften: 900 pesetas.
Et godt sted til indtagelse af frokosten er Restaurant in Callao i øens nordligste fiskerleje. Her spiser man godt og billigt.
Tilbageturen går gennem landsbyerne Mala og Guatiza med de mange opuntias, måske bedre kendt som figenkaktus. Man dyrker selvfølgelig kaktussen for frugternes skyld. Disse kan spises friske eller forarbejdes til en fortrinlig marmelade eller likør, Calisay.
Men derudover vil man få øje på nogle grå pletter på kaktusserne. Disse pletter er kolonier af en lus, der hedder Cochinelle. Den indeholder et kraftigt cinnoberrødt farvestof, som udvindes og benyttes bl.a. indenfor kosmetik- og tekstilindustrien.
Tidligere blev den italienske bitter Campari farvet med Cochinelle. Sidste gang vi møder Cesar Manrique på denne tur er i Tahiche, hvor vi ved opstigningen til San Bartolomé passerer hans private hus, bygget på og i en lavaflod.
Rigtig god tur.
PS. Det er muligt, at lave en "pakke" ud af de 3 steder, hvor der skal betales entre (Mirador, Cueva de los Verdes og Jameos del Agua) og derved opnå 10% rabat.
Det første sted, som du besøger, skal du betale for alle tre steder og så bliver der automatisk trukket 10% fra.