www.rkcc.dk Artikler

Bents Tour d'Afrique

230109

---

Hej cykelvenner og andre interesserede! Lørdag den 12. januar 2008 går starten på min cykelkarrieres største udfordring i Cairo. De næste 4 måneder skal der cykles knap 12.000 km gennem følgende lande: Ægypten Sudan Etiopien Kenya Tanzania Malawi Zambia Botswana Namibia og Sydafrika Med mål for foden af Table Mountain i Cape Town lørdag den 10. maj. På denne side kan du læse hele min beretning.

Indsamling til børnehave i Benin   Børnehave i Benin   Fotos   Foredrag   www.tourdafrique.com

Beslutningen til denne tur blev endelig taget netop da jeg en dag i marts måned besøgte Table Mountain i forbindelse med Cape Argus-cykelløbet. Da jeg sad og nød den flotte udsigt, tænkte jeg, at det kunne være spændende at besøge andre dele af Afrika - lande, hvor man var meget fattigere end selv de sorte, der boede i townships her i Cape Town. Og jeg lod tankerne gå til ørkenen og til andre steder som Kenya med de mange vilde dyr. Jeg følte mig meget inspireret, og da jeg vendte hjem fra Sydafrika skyndte jeg mig, at få mig meldt til turen - og tak for det, idet der hurtigt blev lukket for tilmeldingen.

En anden årsag til at jeg deltager i turen er, at min kone Heidi døde for et år siden - det har givet en tomhed i mit liv, og for ligesom at udfylde den tomhed lidt, føler jeg trang til at prøve noget ud over det sædvanlige, og jeg håber, at samværet med 50 andre cykelinteresserede, den cykelmæssige oplevelse og de oplevelser hver dag bringer vil hjælpe mig videre i min store sorg.

I forbindelse med turen vil jeg ligesom mange af de øvrige deltagere lave en indsamling til et velgørende formål. Jeg har valgt Børnefonden, hvor jeg allerede er sponsor for et barn - Desiree, 7 år gammel, som bor i Togo. Jeg betaler hans og hans søskendes skolegang og nogle af familiens øvrige fornødenheder.
Med indsamlingen - firmaer og privatpersoner giver et ørebeløb pr. kørt km + honorarer ved efterfølgende foredrag - håber jeg, at kunne give et bidrag til børnenes uddannelse i de fattige lande, idet jeg er af den overbevisning, at det er gennem uddannelse, vi skal bekæmpe fattigdom, idet børnene skal lære, hvordan de selv - selvfølgelig fortsat i samarbejde med og støtte fra de rige lande - kan klare mange af de problemer, der har ført til deres store fattigdom.

Jeg er eneste danske deltager, men på etaperne fra Addis Abeba i Etiopien til Nairobi i Kenya vil jeg få selskab af min klubkammerat Esben Lorenzen. Det glæder jeg mig allerede til.

---

09.10.2007
Forberedelser
Forberedelserne til Tour d'Afrique er ret omfattende, og der er mange overvejelser, idet der er mange ukendte faktorer:
Hvordan er vejene/terrænet? Hvordan med mad? Hvad med sygdom? Osv.
Og det sidste halve år, har jeg haft en ordbog liggende på mit skrivebord, idet alle de oplysninger jeg har modtaget, og den bog jeg har læst har været på engelsk.

1. Valg af cykel
Det har været en meget svær beslutning, at vælge cykel, idet vejene i Afrika er meget forskellige. Nogle gange kører vi på grusveje af forskellig beskaffenhed, andre gange på rimelige asfaltveje. Arrangørerne anbefaler en Mountainbikecykel, men når jeg ser på billederne fra de foregående år er det tydeligt, at der også er en del deltagere, der kører på Cykel-cross-cykler eller Touringcykler. Det er kun tilladt at medbringe én cykel.
Jeg har efter mange overvejelser valgt en touringcykel, som jeg nærmest vil betegne som en mellemting mellem en racercykel og en MTB. Jeg tror, at en racercykels smalle hjul vil give problemer på grusvejene, og omvendt synes jeg at en MTB har for små hjul og er for tung til lange stræk på op til 200 km på asfaltveje. Så derfor blev det en rimelig let (9,4 kg), men alligevel robust touringcykel med 700 CC hjul.

Der skal en del ekstraudstyr med til så lang en tur. Jeg medbringer:
3 kæder
1 kassette
10 slanger
5 dæk med forskellige mønstre til terræn og asfalt.
20 lapper + lim
1 klinge (midterste)
5 eger
Gearkabler
Bremsekabler
5 sæt bremsegummi
Styrbånd
Saddel
Diverse møtrikker og skruer
Multi-værktøjssæt
Olie og kæderens
Kabellås

Og listen over cykeltøj ser sådan ud: 5 par korte cykelbukser af god kvalitet
1 par lange cykelbukser
1 par cykelsko, SPD
1 cykelhjelm
4 kortærmede cykeltrikoter
1 langærmet cykeltrikot
10 par cykelsokker
2 par cykelhansker, 1 par med fulde fingre, 1 par med korte
1 regnjakke
1 vindtæt vest
2 par solbriller
1 par løse ærmer

2. Andet udstyr
Da vi for det meste skal overnatte i telt, dels på eksisterende campingpladser, men også mange gange i ørkenen, er det også vigtigt at have det rigtige udstyr hertil. En del af dette udstyr ønskede jeg mig til min 60-års fødselsdag.

Campingudstyr:
Telt
Sovepose, der kan klare 3 sæsoner, ned til 0 grader
Underlag
Myggenet
Tallerkener, bestik og krus
Lille presenning
5 m reb og tøjklemmer
Stærk tape
Reperationsudstyr til telt, teltstænger, sovepose og underlag

Derudover selvfølgelig almindelig tøj + toiletartikler, der inkluderer et helt lille håndapotek. Selv om det er vinter i Afrika, når turen køres, så er det heldigvis ikke vinter i samme forstand som på vores breddegrader, så decideret vintertøj skal der ikke pakkes.

3. Vaccinationer
En meget vigtig ting er at forebygge sygdom, og her gælder det om at sørge for, at få alle de rigtige vaccinationer. Jeg har aftalt med min læge, at vi begynder vaccinationsprogrammet 2 måneder før jeg rejser til Afrika, idet nogle vaccinationer skal gentages. Jeg skal vaccineres mod:
Difteri
Stivkrampe
Hepatitis A og B
Tyfus
Gul feber
Tuberkulose
Meningitis
Rabies
og desuden skal der medbringes malarietabletter.

4. Visum, penge og forsikring
Der kræves visum til de fleste af landene, men heldigvis er det kun til Sudan og Etiopien det skal ordnes på forhånd. Til gengæld har de to lande ikke ambassade i Danmark, men du må sende dit pas til henholdsvis Norge og Sverige med betaling i henholdsvis Nkr og Skr, hvilket du ikke kan klare pr. netbank, så det tager noget tid at få det ordnet.
Men de canadiske arrangører er meget behjælpelige med papirer til myndighederne m.m.
I det hele taget er det meget nødvendigt at papirerne er i orden, og der skal medbringes:
Pas
Kørekort
Penge: Dels kontanter i US-dollars samt rejsechecks og kreditkort
Kvittering for rejsechecks
10-15 pasbilleder - i nogle af landene, især Sudan, forlanger de pasbilleder både her og der
5 fotokopier af pas
2 fotokopier af forsikringspolicen + originalen
Fotokopier af flybilletter
Fotokopier af visum

Forsikring er tegnet som en forlængelse af min årsrejseforsikring (hele verden).

5. Mental forberedelse
Det er meget vigtigt, at forberede sig mentalt til en så stor udfordring - gøre sig klart, at det kræver enormt af dig hver dag. Det er ikke kun det fysiske i at køre så langt under helt andre forhold end du er vant til, det er også det at skulle leve primitivt, uden de bekvemmeligheder vi vesterlændinge ser som en selvfølgelighed: Det daglige bad, sofa/stole, tempereret soveværelse, TV m.m. - hvordan er det, at skulle undvære disse og mange andre daglige selvfølgeligheder i så lang tid?
Alt det må du i dine tanker lade overskygge af de mange oplevelser, der venter dig i Afrika: Du er heldig, at du får chancen for at opleve et spændende kontinent på nærmeste hold, opleve befolkningens levevis, komme tæt på de vilde dyr, udfordringerne i ørkenen, opleve smuk natur andre steder i Afrika. Desuden forventer jeg, at der bliver et rigtigt godt sammenhold i gruppen på ca. 50 m/k i alle aldre.
Som en vigtig forberedelse har jeg læst beretningerne fra sidste år på Tour d'Afriques hjemmeside, og ikke mindst har jeg læst David Houghtons bog The E*F*I Club om turen i 2005 - den læser jeg endnu en gang, inden jeg tager til Cairo som en vigtig mental opladning.

Det er vigtigt at have nogle mål. Jeg har de seneste par år mærket, at jeg er blevet langsommere på cykel, hvorimod jeg synes jeg klarer mig godt i udholdenhed. Derfor har jeg året igennem lagt min træning en del om for at satse mere på udholdenhed. Og i foråret fik jeg en god oplevelse ved ikke alene at kunne køre 551 km i 24-timers-løbet i Middelfart, men jeg restituerede også meget hurtigt. Mit mål er derfor ikke etapesejre eller gode placeringer, men udelukkende at opnå medlemskab af den eksklusive EFI-Club for de, der gennemfører alle Tour d'Afriques 96

etaper. I løbet af de 6 år, hvor løbet har været kørt, er der kun ca. 50, der har gennemført - det er mindre end ¼ af deltagerne, der opnår det.
Da mit mål således er klart, kan jeg også tillade mig at give mig tid til virkelig at opleve Afrika - måske standse og snakke med de indfødte (hvilket sprog?) og iagttage de vilde dyr m.m.

6. Fysisk forberedelse
Efter 24-timers løbet i Middelfart i begyndelsen af juni, har jeg holdt mig i gang på cyklen frem til oktober, men jeg har ikke trænet målbevidst og har derfor været i ret dårlig form, hvilket mange af mine klubkammerater nok har bemærket.
Derfor er jeg nu motiveret til at påbegynde træningen til Afrikaturen, for selv om jeg ikke har intentioner om at køre stærkt, vil dagsetaper på gennemsnitligt 123 km, kræve en vis træningstilstand.
Jeg tager mandag den 22. oktober til Sicilien for at træne under lidt varmere himmelstrøg. Det bliver mest mængdetræning på 60-70 % intensitet, og jeg regner med at køre ca. 2.000 km - I to uger har jeg selskab af John Junge fra Le Pedaleur de Charme og hans klubkammerat Claus.
I december måned træner jeg dels i skoven på ikke for svære ruter og dels landevej med intervaller på AT-niveau (80 % intensitet). Disse intervaller er 3-4 x ca. 5 km.

24.10.07 Træningsture

GENDARMSTITUR:
Mine fysiske forberedelser startede lørdag d. 20.10 med den "omvendte" gendarmstitur. Det blev en rigtig fin tur, først 48 km fra Rødekro til Padborg med en stor del af turen i skov og grusstier og derefter 63 af de 74 km Gendarmsti fra Padborg til Sønderborg. Det var en stor fordel at have klubbussen med Lars H. som chauffør med rundt, så vi kunne få en god forplejning.
Jeg kom igennem de 110 km uden store problemer, selv om vi undervejs måtte slæbe cyklen op og ned af trapper og flere stræk var på dybt sand på stranden.
Det gav rigtig mod på de lange, lige så hårde etaper, der venter mig i Afrika.

SICILIEN:
Søndag d. 21.10. kørte jeg så i bil til Køln-Bonn lufthavnen, hvorfra jeg skulle flyve mandag morgen til Sicilien. Jeg overnattede i lufthavnshotellet, men der var så meget larm fra flyene, at jeg næsten ikke fik lukket et øje den nat. Oven i købet var det uforskammet dyrt - selv parkeringen måtte jeg betale for (14 Euro).
Kort før flyafgang fik vi besked på, at der var strejke i Italien - og først efter 5 timers ventetid fik vi lov til at starte. Og i Catania måtte vi vente på en trappe og bagagen tog også ekstra lang tid, og min cykel kom selvfølgelig sidst.
Jeg tog en taxi til mit B&B og gav chaufføren min e-mail med adresse, men da vi nåde frem virkede klokken ikke, og det hjalp ikke at banke på porten. Alt var mørkt og skummelt, så da det kun gav tlf.svarer ved telefonering fik jeg chaufføren til at køre mig til det nærmeste hotel.
Senere om aftenen gik jeg en tur, og pludselig opdagede jeg en anden indgang til mit B&B fra en anden mere civiliceret gade. Jeg fik så kontakt med værtsfolkene og aftalte, jeg kom næste dag, og det viste sig, at stedet var helt OK.

Tirsdag d. 23.11. efter flytning var det tid til at samle cyklen og tage på min første cykeltur her i Catania. Det var noget af det mest kaotiske trafik jeg har oplevet, men jeg fandt ud af, at jeg bare skulle køre som de utallige scooters, dvs. mest på venstre sider af bilerne. I de ensrettede gader var der en gul streg midt på vejen, hvor busser, taxis, politi m.m. kørte imod trafikken, men her kantede scooters, motorcyklister og jeg mig udenom bilerne, og så ind imellem bilerne, når der kom busser m.m. imod. På den måde kom vi meget hurtigere frem end bilerne, men sikken en os.
Jeg fik kun kørt i byen og ved stranden den dag.
Senere var jeg hos en af de lokale frisører, og han var så effektiv, at jeg bagefter opdagede at mit skæg helt var væk. Lige efter mig trådte også den lokale betjent ind, og han gav sig lige tid til at vise et par dansetrin - måske skal han være med i "Vild med dans". Og flere lokale kom til - sikken stemning.
Onsdag d. 24.11. var det blevet tid til en længere cykeltur, og gerne til foden af Edna, der er 3340 m høj. Jeg kørte bare opad, og Edna viste sig fra sin flotteste side med sne på øverste halvdel. Det var fint vejr - ca. 20 græder - men da vinden blev koldere og koldere nøjedes jeg med at køre op i 700 meters højde - der er jo masser af tid endnu - og så en tur omkring de flotte byer langs stranden nord for Catania.
Det er ikke blevet til mange km endnu, men i morgen vil jeg prøve at nå de 100 km.

29.10.07 Catania
Efter en uge midt i Catania på BB flytter jeg i dag væk fra byen og i sommerhus ved stranden sammen med Long John og hans kammerat Claus, begge fra Fyn. Nogle kender Long John, der bl.a. har været med i Danmark Rundt og med os på Club La Santa for to år siden.
Starten og slutningen af mine cykelture hernede har været lidt af en prøvelse med at finde ud og ind af byen i en så tæt trafik, at trafikken i f.eks. København i myldretiden nærmest er flydende til sammenligning. Men jeg har lært at begå mig, som sagt at køre i det gule felt for taxier og busser, og det både med og mod trafikken. Men i denne uge fik jeg mere CO₂ udslip fra bilerne end på et helt år derhjemme.
Byen er både beskidt, larmende og beskidt på en gang. Jeg gik et par gange forbi en kæmpe markedsplads, og her flød det med al slags efterladenskaber, fordærvede grøntsager og andre madvarer, alverdens papir og papkasser, tøj og andre ubrugelige efterladenskaber.
Men om aftenen er der den her sydlandske stemning med masser af folk, der fylder restauranterne ved 21-tiden, når forretningerne lukker. Jeg nød at sidde i en af de små gyder og spise udenfor i det lune vejr.

Jeg har cyklet 400 km de sidste 5 dage, og i forgårs var jeg oppe i ca. 1500 meters højde tæt på snegrænsen, idet der dog er smeltet en del på Edna med de sidste dages gode vejr med 27 grader. Det er dejligt at cykle deroppe i korte bukser og en kortærmet trikot og uden trafik. Men det går langsomt, ca. 10-11 km/t opad og selv om det er fint at cykle nedad, bortset fra de sidste 8-10 km i byen, så når hastigheden kun op på ca. 16 km/t i snit. Men i går kørte jeg en lang, flad tur med ca. 25 km/t.
Træningen går således fint, men nu glæder jeg mig til at slippe for turen gennem byen og til lidt selskab hjemmefra de næste 12 dage.

12.11.07   2 gange Edna
Edna - Europas største vulkan - hæver sig majestætisk overalt på den nordøstligste del af Sicilien. Krateret ligger i 3300 meters højde og på cykel og i bil kan man nå op i 1910 meters højde, hvorfra man kan tage med svævebanen til toppen. Jeg cyklede op fra to forskellige sider sammen med Long John og Claus fra Fyn. Begge veje var ca. 35 km opad, og med en gennemsnitshastighed på 10 km/t tog det ca. 3½ time. Første gang var temperaturen på ca. 22 grader, men anden gang kun ca. 19 grader i bunden, og på toppen henholdsvis ca. 10 grader og 7 grader. Det betød at nedkørslen især 2. gang var meget kold, og det tog lang tid inden jeg fik varmen igen. Mine to følgesvende havde det tilsyneladende bedre end mig, måske fordi de er bedre "nedkørere".

Desværre ramte vi ind i nogle regnvejrsdage, og da regnen kom, var den meget kraftig, så efter et par dage i regnvejr og de kolde nedkørsler, så fik jeg lidt ondt i halsen, men de sidste par dage er det fine vejr vendt tilbage.
Udover selve Edna er der et utal af små bjergveje med stigningsprocenter på helt op til 25%. John og Claus var rigtig ude at finde spændende terræn de sidste dage de var her, mens jeg sparede lidt på højdemeterne. Men det var dejligt og inspirerende, at have de to at træne med i de 12 dage, de var her.

Til daglig lavede vi (Long John) mad i lejligheden eller gik ud at spise, hvilket dog var en skuffelse - udbud og kvalitet i de lokale restauranter og pizzariaer kunne ikke nær måle sig med Catania.

Trafikken og skiltningen hernede er kaotisk, ikke alene i byerne, men også i småbyerne og på landevejene må man være forberedt på, at folk bare kører ud foran en uden hverken at blinke eller noget - den eneste måde de gør opmærksom på at de er der er med tudehornet. Alle biler - eller i hvert fald 90% af dem er da også velforsynet med buler. Og det lykkedes mig også at blive standset af politiet, der ikke mente at jeg kunne overføre det at køre imod ensretningen i Catania til også at gælde i en lille landsby - han bad os venligt men bestemt om at vende cyklerne og køre den rigtige retning.
Mine to kammerater synes det var lidt for vovet, da jeg fik dem ledt ind på motorvejen - heldigvis kom vi af den i løbet af et par km, og da vi så var nået ind i Catania kunne vi få lov til at køre mod ensretningen - denne gang helt lovligt. I ønskes hermed et godt valg i morgen - En eller anden må undvære min stemme.

28.11.07   Sicilien
Bag gitter og skodder - sådan bor man på Sicilien, og vores ferielejlighed i Santa Tecla var ingen undtagelse. Men ellers var her meget fredeligt, og det der i første omgang virkede skummelt og mørkt, var i virkeligheden ikke så meget anderledes end derhjemme. Men Siciliens historie er en anden, og hvor meget mafiaen endnu betyder hernede, kan jeg kun gisne om.

Tilbage til træningen. Desværre indtraf der sig nogle regnvejrsdage i den sidste del af opholdet, og selv om temperaturen kun sneg sig ned på 14-15 grader midt på dagen, så var regnen så kraftig, at det et par dage kun blev til korte ture. Men der var også dage med højt solskin og 20-22 grader, hvor det blev til nogle pæne lange ture. Men vinteren var tydelig på vej, så dagene blev kortere og kortere.

I trafikken klarede jeg mig bedre og bedre, og jeg opdagede at sicilianerne nok kørte stærkt og meget tæt på en, men de viste også hensyn, og så snart jeg gjorde tegn, så reagerede de derefter. Det med ikke at bruge blinklys, åbne bildøre uden at se sig for eller bare at køre frem fra sideveje må jeg nok sige, at jeg vænnede mig til, og faktisk følte jeg mig lige så tryg - eller utryg - som i trafikken derhjemme.

Snegrænsen rykkede længere nedad på Etna, og på TV så jeg billeder, hvor man kørte med sneplove der, hvor vi tidligere havde cyklet på bjerget. Temperaturen faldt konstant frem mod afrejsedagen d. 20-11, men med nogle gode lange ture de sidste 3 dage lykkedes det mig at nå de 2000 km på de 4 uger, og det oven i købet med godt 20.000 højdemeter, hvilket er næsten det halve af højdemeterne på hele Afrikaturen - men her venter der mig andre vejforhold. Men dejligt at konstatere, at jeg ikke havde ondt nogen steder efter de mange km - jeg blev, bortset fra en periode midt under opholdet faktisk bedre og bedre, og sidste

dag kunne jeg mærke, at der var "noget at skyde med".

Jeg fik bestilt en taxi til halv pris til at køre mig til lufthavnen, og det blev lidt af en oplevelse. Ca. en halv time før aftalt dukkede en ældre taxichauffør op i en næsten lige så gammel Mercedes. Sæderne kunne ikke bevæges, så min cykelkuffert måtte hænge halvt ud af bagageklappen. Undervejs fik vi "snakket" (han kunne kun italiensk) om bl.a. Etna, og midt inde i den kaotiske trafik i Catania fandt han billeder frem og viste mig - bl.a. et, hvor han stod ganske tæt på vulkanen, mens den spyttede flammer og aske ud. Han fortalte mig, at det var for 3 år siden. Nå videre i trafikken blev vi blændet af solen, og jeg klappede min skærm ned, mens han holdt hånden op foran sig. Det viste sig nemlig, at han havde sin brevordner i hans solskærm. I det hele taget tror jeg, han havde hele hans kontor i bilen, sådan flød det med papirer m.m.
Men vi kom godt til lufthavnen, og i rigtig god tid.

Slutkommentar
Opholdet på Sicilien var en rigtig god forberedelse. 2000 km på 4 uger i oktober og november med 20.000 højdemeter var passende til en god udholdenhedstræning (60-80 %). Tidsmæssigt blev det til ca. 110 timer, dvs. gennemsnitshastigheden var ca. 18 km/t.
Vejene er perfekte til MTB/Touring cykel, men mange steder nok lidt dårlige til racer, selv om man møder mange på racercykel.
Jeg havde et par dage i Tyskland på hjemrejsen, hvor jeg kørte i kendt terræn i Westerwald - her kunne jeg rigtig mærke på stigningerne, at træningen "havde givet pote".
Herhjemme havde jeg det så koldt på min første træningstur, at jeg skyndte mig at bestille en uges rejse til Gran Canaria lige før jul for at kunne holde formen frem til starten i Cairo den 12.januar 2008.

02.01.08   Indsamling til børnefonden
Som nævnt vil jeg også bruge Tour D'Afrique til at samle penge ind til Børnefonden - nærmere bestemt et projekt i Benin, Vestafrika, hvor der skal bygges en børnehave med klasseværelse og et rum til opmaganisering af spil, legetøj m.m. Dette projekt koster i alt 45.072 kr., som jeg håber at få samlet ind.
Når jeg vælger dette projekt, er det også fordi Heidi var meget glad for netop den aldersgruppe, se billedet, så det vil også være i hendes ånd netop at bygge en børnehave.

Pengene vil komme ind, dels som km-penge (dvs. et beløb pr. kørt km - hele turen er knap 12.000 km) og dels honorarer fra foredrag om turen.

Foreløbigt støtter følgende sponsorer projektet:
Dania Truck
Natur- og Trekking Center Syd

Og privatpersoner:

Bent Nielsen Birthe Larsen Marianne Petersen Jan Wittrup Dirk Nüsse Renee Bødker Michael Bødker Pia Bødker og Jesper Winding Andersen Susanne Nielsen Marian og Ole Nielsen Rikke og Tonny Pedersen Solveig og Stener Glamann

Lizzie Kibsgaard og Dennis Sørensen Isak Nielsen Sara Nielsen og Thomas Gundersen Anni Kvistgård Per Kvistgård Erik Nissen og Lisbeth Graugaard Bitten Larsen Tine Kvistgaard Mia Kvistgaard Lone Christensen Jan Mortensen

Du kan også støtte projektet med et ørebeløb pr. km (min. 1 øre). Send en mail til webmaster Cai Risskov , så bliver du optaget på listen over bidragydere her på hjemmesiden. Betaling ved min hjemkomst midt i maj, hvor det oplyses på hjemmesiden, hvor mange km jeg nåede.

2.januar 2008 De sidste forberelser
Fra d. 16.-23. december havde jeg en god træningsuge på Gran Canaria, men jeg var nær ikke kommet af sted pga. at Sudans ambassade ikke ville returnere mit pas med visa før efter d. 22. december - hvorfor har jeg ikke rigtig fundet ud af - så jeg måtte skynde mig at få udstedt et midlertidigt pas (600 kr!). I øvrigt har jeg d.d. d. 2.januar, mindre end en uge før min afrejse til Cairo endnu ikke fået mit pas retur, men telefonisk er jeg dog blevet lovet, at de sender det i dag.
På Gran Canaria var det bortset fra 1 døgn med regn fint, fint vejr, så jeg fik cyklet 510 km med næsten 10.000 højdemeter.

Herhjemme har jeg deltaget i to MTB-løb i Glücksburg og Bordrup og cyklet lidt kortere ture ind i mellem. Træningen sluttede nytårsdag, hvor Esben og jeg tog en landevejstur på 103 km på vores, i øvrigt ens, Tour d'Africa cykler. Nu er min cykel til sidste tjek inden turen, og reservedele og alt andet grej er indkøbt og klar til at blive pakket - i alt skal jeg have ca. 60 kg bagage med flyet.
Tirsdag d. 8. januar flyver jeg så til Cairo. Den 11. er der briefing og pakning af følgebilerne og d. 12. går det så med politiekskorte ud af byen med officiel start ved Giza-pyramiden med Sphinx'en stirrende på os. Derefter går det mod øst mod Det Røde Hav, som følges på vestbredden mod syd ca. halvvejs gennem Ægypten, hvorefter der cykles mod vest til Nilen ved Qena. Så følger vi Nilen på østsiden til Aswan, hvorfra vi sejler ind i Sudan.

I øvrigt ønskes alle klubkammerater, familie, venner og andre interesserede læsere et rigtigt godt nytår 2008.

11.01.08   Cairo
Om 15 timer går starten til Tour de Afrique her i Cairo. Rejsen herned med Tyrkisk Airways gik fint, selv om jeg måtte pakke min cykel ud i Hamborg og aflevere olie og kæderenser.
I Cairo var der ingen til at hente mig, så jeg måtte tage en taxi eller lignende, for i lufthavnen kæmpede de virkelig om kunderne, men jeg kom fint frem til hotellet. Men her var jeg heller ikke booket ind, men ved at betale 100 dollars i depositum fik jeg et fint, fint værelse, og jeg har senere fået pengene tilbage.
Cairo er fascinerende og i går cyklede jeg til pyramiderne. Det var en kæmpe oplevelse, og folk er både flinke og nysgerrige. Da vi kørte gennem slumkvarteret, var børn ellevilde, og nogle cyklede med os på gamle rustne lig af cykler.
Vi er 62 til start i morgen og cykler med politieskorte til pyramiderne, hvor turistministeren holder tale og starter løbet.
Alle deltagere og officials er utrolig søde, og vi er allerede næsten som en stor familie.
I aftes var vi inviteret på bådtur på Nilen med spisning, musik og optræden. Det var SUPER.
Nu kan jeg næsten ikke vente længere på starten.

15.01.08   De fire første dage
Starten på årets Tour d'Afrique var fantastisk. Først kolonnekørsel med politieskorte til pyramiderne, en kort tale, fotografering og så igen i kolonne til starten i udkanten af byen.
Straks fra starten blev der kørt godt igennem, og en englænder, Clive slap fri - jeg blev bare siddende som nr. 5-6, og pludselig var vi kun 6 mand i første gruppe, og Clive var indhentet. Vi arbejdede godt sammen med hollænderen Jos til at tage de fleste og længere føringer. Vinden blev stærkere og stærkere, hvilket gav enorme tidsforskelle i mål. Der var modvind hele vejen. Vi holdt sammen i gruppen indtil frokost midtvejs på de 128 km, men derefter begyndte folk at falde fra, og med ca. 30 km var Jos og jeg alene i front. På en lang 2 km bakke 13 km før mål måtte jeg også slippe hollænderen i mål, og jeg tabte hele 5:45 min til ham. Men nr. 3 og 4 var 18 min efter mig.
Om eftermiddagen skulle teltet slås op i stærk vind, men her blev jeg vist nok nr. sjok - om natten var det hundekoldt, men heldigvis havde Jan (NTC-Syd) sørget for, at jeg havde det rigtige udstyr med.
De to næste etaper var lette i medvind, og jeg holdt stadig min placering som nr. 2.
Tredje dag camperede vi helt nede ved Det Røde Hav, og jeg tog en hurtig dukkert i det iskolde vand. Jeg var blevet bedre til at stille teltet op.
4. dagen ramte vi lidt sidevind, og jeg sad i ledergruppen, da nogle ryttere fra det ægyptiske landshold lige skulle give den fuld skrue, så jeg måtte slippe. Kun Jos og en ung østriger Bernd kunne følge dem, så jeg var tæt på at miste 2. pladsen - Bernd er nu kun 6 min efter mig, og da han også synes at være stærkere, vil jeg være tilfreds med at kunne klare en 3. plads på 1. sektion.
I dag har jeg fået et hotelværelse i den lille badeby Safaga ved Det Røde Hav, så efter 3 dages overnatning i telt i ørkenen godt bevogtet af politi med maskinpistoler, så var det pragtfuld at få et varmt bad. Et enkeltværelse med havudsigt koster ca. 90 kr.

17.01.08   Første "bjergetape"
5. etape var samtidig første lille bjergetape, idet vi startede med en 40 km lang stigning, dog kun 2%, så vi nåede kun ca. 800 meters højde. Men ca. 3/4 op ad "bjerget" fik jeg krise, åbenbart fordi jeg havde fået for lidt at spise, og en energibar hjalp ikke meget, men lagde sig bare som en sten i maven. Førerfeltet kørte væk, og jeg måtte kæmpe mig til depotet efter 60 km, hvor jeg spiste godt. Kræfterne vendte tilbage, og jeg kunne begynde jagten på de forreste, som jeg nåede ved sidste depot efter 100 km, 40 km fra mål. Nu var jeg godt kørende og kunne køre en 2. plads hjem foran østrigeren Bernd Prorok, men 18 min. efter den suveræne hollænder Jos Kål.
Vi overnattede igen i telt i ørkenen - det var uhyggeligt koldt om natten/morgenen, og når så vi havde projektører tændt hele natten, og vores politi snakkede MEGET HØJT det meste af natten, så kan man nok tænke sig til, hvor meget søvn det gav.
Om morgenen bliver vi vækket kl. 6, derefter pakkes der, og der er morgenmad. Der er ingen fælles start - alle, der er med i konkurrencegruppen tager selv tid. De 5 bedst placerede af os har selv valgt at starte sammen, så det er gerne mellem kl. 7.15 og 7.30.
Første dag - i modvinden kørte vi ca. 22 km/t, men siden er tempoet kommet op på mellem 35 km/t og 43 km/t, men der har også været en god medvind.
6.etape var kort - kun 95 km til Luxor ved Nilen. Vi startede roligt ud, men ved depotet efter 50 km kørte vores New Zealandske pige, Janet pludselig af sted ("vi kunne jo sagtens hente hende, sagde hun"). Og det regnede Chris, en amerikaner og jeg også med, så vi gav hende 3-4 min, mens Jos ventede endnu et par minutter. Men da Chris punkterede efter ca. 5 km måtte jeg virkelig arbejde for at hente hende, hvilket lykkedes ca. 20 km før mål. Så blev vi enig om at køre sammen for at prøve at holde Jos bag os, hvilket lykkedes med 2. min. Jeg forærede så Janet sejren - det var virkelig flot kørt af hende.
I morgen er der hviledag med en busudflugt om formiddagen. Derefter følger vi Nilen til Aswan, og sejler så ind i Sudan på mandag.
I dag havde vi en fantastisk kulisse med masser af børn, der heppede (og bad om penge), masser af æselkærrer, vrag af biler m.m.
Samlet stilling er nu, at Jos er ca. 40 min foran mig, jeg er 32 min foran Janet og ca. 50 min foran Bernd, der var syg i dag og tabte meget tid.
Med disse resultater kan jeg næsten ikke tillade mig andet end at køre efter en podieplads, men der er LANG vej endnu, så mit primære mål er stadig EFI-klubben.

19.01.08 Hviledag i Luxor - den hidtil hårdeste "etape"
Efter min succesfulde etapesejr torsdag (kvinder tæller særskilt opdagede jeg ved at læse reglerne) glædede jeg mig meget til fredagens hviledag, men først udnyttede jeg torsdagen i Luxor til at tage på marked og til frisør. En lille dreng tilbød mig straks assistance og fandt en frisør til mig midt i byen - mindst 20 indfødte sad og ventede, men de gav straks plads til mig. Jeg spurgte efter prisen, men det ville han ikke fortælle mig, så jeg spurgte om 30 Ægyptiske pund var OK, det er knap 30 kr., og det var han godt tilfreds med - drengen førte mig så rundt på markedet, og jeg gav ham 5 EP. Senere var jeg på sejltur på Nilen sammen med nogle andre fra vores gruppe - det var særligt spændende, fordi det var en sejlbåd vi chartrede for 10 EP pr. mand, og der var ingen vind, så vi måtte have assistance fra en motorbåd, hvor motoren pludselig satte ud, og vi drev ind i en anden båd. Oven i købet fik jeg en bom ned over skulderen, men bortset fra lidt ømhed kom jeg ikke til skade.
Vi spiste 3 retter mad for 40 EP og med vin, kaffe og en brandy blev det til 100 EP (+ ca. 95 kr.).

Fredag havde jeg meldt mig til en 4 timers udflugt til Kongernes Dal m.m. - det var meget spændende at se gravkamrene med de mange indgraverede figurer - vi besøgte også Ramesseum Templet og Dronningernes dal, og undervejs fulgte vi Nilen og de to kanaler på henholdsvis øst- og vestsiden af Nilen. Her henter landmænd deres vand, hvorfor der er et meget frugtbart bælte langs Nilen, hvor man kan dyrke næsten alt, og mest sukkerrør - ris dyrkes dog ikke her, der skal man nærmere Cairo.
Turen tog 7 timer i stedet for de 4 som annonceret, så vi var dødtrætte og meget sultne, da vi kl. 15 vendte tilbage til hotellet, hvor vi bor. Vores vært modtog os heldigvis med åbne arme og en fantastisk buffet. I morgen ruller vi 120 km sydpå langs Nilen, idet det ikke er en race dag, dvs. vi får alle samme tid bare vi gennemfører. Derefter 120 km til Aswan (race dag) og så kommer hele besværet med at komme ind i Sudan, hvor vi skal sejle 16 - 22 timer.

20.01.08 Non-race-day
Lørdag d. 19.-1. var en non-race dag på 120 km sydpå fra Luxor langs Nilen. Der var masser af børn, som heppede på os og bad om penge. De fleste var søde, men enkelte var også lidt aggressive - jeg blev således ramt af en sten, men heldigvis kun på hjelmen.
Om aftenen og morgenen er det stadig hundekoldt, så det er godt jeg har en varm sovepose, og vi går allerede i seng omkring kl. 20, simpelthen for at holde varmen.
Og der er tidlig vækning - kl. 6 - men allerede kl. 5 kører højtalerne i de omkringliggende moskeer for fulde udblæsning. Det er faktisk ubeskriveligt og uforståeligt, hvis man ikke har været i et muslimsk land.

Sidste etape i Ægypten
Sidste etape i Ægypten gik videre sydpå langs Nilen til Aswan, hvorfra vi i morgen sejler ind i Sudan.
Vi tre førende Jos fra Holland, Bernd fra Østrig og jeg fandt hurtigt sammen med de tre ægyptiske landsholdryttere, og i dag kørte vi rigtig stærkt. Vi fik lige en forsmag på hvad der venter os senere med 2 km off-road, og her fik Bernd og jeg et godt forspring. En af Ægypterne (de kører uden for konkurrence) fik et lift med vores ledsagende motorcykelbetjent med cyklen over skulderen, så han kunne køre med os, og så prøvede vi ellers at holde hollænderen bag os, men han er for stærk og nåede op ca. 25 km fra mål på den 120 km lange etape. Derefter fulgtes vi i mål, men Jos vandt etapen og jeg blev nr. 2 og Bernd nr. 3, men vigtigst var at vi kørte meget fra de efterfølgende.

Sudan venter Tro det eller ej, men efter de gode asfaltveje i Ægypten glæder jeg mig faktisk til sandvejene i Sudan - og måske især til varmen. En af grundene er, at jeg tror, at min cykel er helt perfekt til det terræn, lige som den også har været suveræn god på asfalten.
Men først venter en sejltur i morgen her fra Aswan på ca. 16-20 timer + en meget besværlig indrejseprocedure.
Desværre er der ikke internet-cafeer i Sudans ørken, så det varer nok 10-12 dage inden næste beretning sendes.

Indsamlingen til børnehave i Benin
Tak til de mange, der bidrager med km-penge. Med de nu kørte 1000 km er der allerede kørt ca. 9.000 kr. ind (inkl. 6000 kr. startbidrag fra mig selv). HUSK, at det endnu er muligt at tilmelde sig - se ovenfor.

27.01.08 SUDAN - pragtfulde mennesker, men umulige veje
Den store rejsedag ind i Sudan startede med kolonnekørsel over Aswan-dæmningen med politieskorte - ca. 20 km, hvorefter vi nåede havnen, hvor en gammel damper ventede på os, og alt muligt blev ladet på dækket, også cyklerne. Det var virkelig et gedemarked, men også sjovt.
Vi var ombord kl. 12, hvorefter det tog indtil kl. 20 at laste skibet, alt manuelt - derefter 18 timers sejlads og endelig ca. 4 timer for at komme ind i Sudan - alle papirer skulle tjekkes flere gange, og hver eneste af os skulle næsten i forhør, inden vi slap ind.
Vi var så i Wadi Halfa, men vores trucks var endnu ikke ankommet, hvorfor vi måtte blive der en ekstra dag, men det var nu hyggeligt, og alle mennesker vi mødte var utroligt søde og venlige, og nærmest lidt sky.
Det var stadigvæk koldt om natten, så vi gik tidligt i seng.

De 5 etaper fra Wadi Halfa til Gondola blev slået sammen til 4 pga. den ekstra dag i Wadi Halfa, og det blev 4 utrolig hårde etaper, hvor vi kørte på meget stenede veje og igennem masser af sand, hvor vi flere gange måtte af cyklen. På 9. etape blev jeg nr. 3 og forsvarede 2. pladsen, men så gik det også ned ad bakke. Næste etape punkterede jeg, og kørte sammen med 5 andre forkert, så der røg 2. pladsen, og på 11. etape punkterede jeg igen og mistede en del tid til MTB-rytterne, som kommer bedre frem gennem sandetaperne end jeg. 12. etape var heldigvis en non-race-dag, for jeg brugte hele 2 timer på de første 18 km, hvor det gik gennem rigtig ørken - delvis kunne vi følge spor, men ind imellem var det kun om at finde den rigtige retning.
Jeg kom igennem de 4 dage, men jeg er RIGTIG TRÆT, så det er godt med en hviledag her i Dongola. Jeg har lige fået en taxachauffør (trehjulede taxier) til at køre mig til et vaskeri og derefter til internetcafeen. Han henter mig også her, og i morgen kører han mig til vaskeriet igen, og det koster næsten intet.

Hilsen til alle læsere her fra Sudan - i overmorgen fortsætter vi til Khartoum - på asfaltveje.

02.02.08   4 hårde dage i ørkenen
Efter hviledagen i Gondola skulle vi ud på 3 lange etaper + en 20 km tidskørsel og 80 km non-race. De tre lange etaper på henholdsvis 140, 140 og 160 km blev meget hårde derved, at de blev kørt i et højt tempo, ca. 40 km/t, så selv om det var på asfalt og mest medvind havde jeg det meget hårdt. På 13. og 14. etape blev jeg nr. 3, men på 15. og 16. etape tabte jeg en del tid, simpelthen fordi jeg var træt.
Det hårdeste var dog, at vi havde tre dage med sandstorm, og prøv bare at sætte et telt op under de omstændigheder midt i ørkenen. Og så var det hundekoldt om natten. Om morgenen, hvor vi kørte tempo, var der kun 5 grader ved start, og jeg fik fornøjelsen af at starte først.
De sidste 40 km til Sudans hovedstad blev kørt i kortege med hylende sirener fra politibiler. Det var spændende med de mange tilskuere, der igen hilste på os med stor entusiasme. Vi kørte igen over Nilen, hvor den hvide og blå Nil løber sammen.
Ved aftenstid var vi nogle stykker, der tog en taxi til Mohammed Al Ril Moskeen, hvor vi overværede en fredagsceremoni til ære for Allah med musik og dans - det var spændende.
Om morgenen den 2.februar var det tid til at vaske m.m., og jeg cyklede til marked, hvor jeg fik te og noget der lignede kroketter - udmærket, ligesom maden i det hele taget indtil nu.
I morgen søndag har vi også fri, hvorefter vi mandag cykler videre mod Etiopien og bjergene.

Resultatet af 1. sektion 1.960 km fra Cairo til Khartoum
1. Jos Kål 61 timer 21 min.
2. Bernd Prork 62.24
3. Bent Nielsen 63.39
4. Chris Wille 64.56
5. Clive Rogers 86.28

Kenya
På grund af urolighederne i Kenya er etaperne i Kenya blevet aflyst, og vi flyver fra Etiopien til Tanzania.

03.02.08 Hviledage i Khartoum, Sudans hovedstad
To hviledage her i Khartoum gør rigtig godt, selvom der ikke er så mange attraktioner. Vi bor i en lejlighed på en campingplads lige uden for byen, og ikke ret langt fra et stort marked, hvor man stort set kan købe alt for næsten ingen penge.
Sudan er et meget lukket land, hvor der næsten ikke kommer turister - derfor er der stort set heller ingen tiggere, hvilket er meget behageligt efter Ægypten, hvor turister næsten blev jagtet af tiggere.
Befolkningen her i Sudan (langs Nilen) virker slet ikke så fattige, som jeg havde forestillet mig efter at have set billeder på TV og i aviser - men det er sikkert anderledes længere mod vest i Dafur, hvor borgerkrig jo har kostet mange menneskeliv.
I hele Sudan er alkohol absolut forbudt - jeg troede ellers, at jeg havde fundet en kold øl hos en lille købmand, men opdagede så, at den var alkoholfri. Vi glæder os alle til en rigtig øl i Etiopien om ca. 5 dage.
De dyr vi har set til nu har været æsler, kameler og geder, og især æslerne må arbejde hårdt.
Her i Khartoum er det endeligt blevet varmt - 30 grader om dagen og 15-20 grader om natten, men i ørkenen var det utroligt koldt bortset fra nogle få timer om eftermiddagen. Vi håber, at det er lidt varmere fra nu af.
Næste sektion gennem det sydlige Sudan og derefter bjergene i Etiopien, hvor vi skal op i ca. 3000 meters højde vil sikkert blive hårde, og da vi er 4 der ligger ret lige, vil det også blive spændende. Der er nok ingen tvivl om at Jos og Bernd er de stærkeste, og på de seneste etaper har Chris, der ligger nr. 4 også været stærkere end mig, men måske har jeg en chance over for ham i bjergene, da han er forholdsvis tung, og jeg har tabt mig en del - jeg vil tro at min vægt nu er omkring 77 kg.
I øvrigt føler jeg mig i rigtig god form, og kræfterne er vendt tilbage.

Aflysning af Kenya-etaperne
Arrangørerne arbejder intens på at få en løsning på transport udenom/over Kenya - det er jo ikke kun personer, men også 3 store trucks + ca. 70 cykler, der skal transporteres til Tanzania. Derfor vil der blive 7-10 dage fri i Tanzania, hvor vi overvejer 3 muligheder:
1. Bestige Kilimanjaro
2. Safari
3. Badeferie på Zanzibar

Hvilken af de tre muligheder jeg vælger afhænger til dels af min fysiske tilstand, når jeg når frem, men også af hvor store de ekstra udgifter bliver.

Børnefonden
Antallet af bidragsydere til børnehaven i Benin stiger støt, således at der nu er 2 sponsorer og 30 privatpersoner, der bidrager. Med de næsten 2000 kørte km er der således indsamlet ca. 12.000 kr. til dato.

Mange hilsner til alle derhjemme.

10.02.08 De sidste 4 etaper i Sudan - flade, men lange og højt tempo
140 - 150 - 130 - 150 flade km på asfaltveje var menuen de sidste 4 dage i Sudan, og temperaturen klatrede op på 40 grader i skyggen, så da førergruppen på 5 mand kørte rigtig stærkt (ca. 32 km/t mest i modvind) blev det nogle hårde dage. Jeg fulgte gruppen til dørs de første 3 dage, hvor jeg blev nr. 4, 3 og 3, men på 20. etape måtte jeg slippe 30 km før mål og tabte derved 17 min. På disse sidste 30 km før grænsen til Etiopien var der i øvrigt fyldt med soldater bevæbnet med maskinpistoler, og soldaterne heppede ivrigt på os.
Jeg sluttede etaperne i Sudan som en samlet nr. 3, trods en lille nedtur sidste dag.

Grænseovergangen til Etiopien
var en oplevelse i sig selv, først til de sudanesiske myndigheder og vise pas, udfylde endnu en formular (uden læsebriller, som lå i vores truck). Alt blev sindrigt ført til protokol, hvorefter jeg fik mit udrejsestempel i passet. Derefter til de etiopiske immigrationsmyndigheder, som også skulle tjekke alt og føre en masse ind i en protokol - det foregik i en lille simpel hytte, og det tog tid, men endelig fik jeg mit pas og kunne komme ind i Etiopien efter næsten 3 ugers dejlig ophold i Sudan.

Øl og bordel
Etiopien er et meget friere land end Sudan, så noget af det første vi gik efter var kolde øl, og desuden et bad efter 4 dage i ørkenen. Jeg fandt både øl og bad på et bordel, men selv om både kvinderne og sengene så indbydende ud, valgte jeg alligevel at sove i mit telt, men det var dejligt med et bad - det kostede 3 kr. inkl. sæbe - hvad pigerne kostede, fandt jeg ikke ud af.

10.02.08 Etiopien - tæt befolket og bjergrigt
De to første etaper i Etiopien på henholdsvis 100 km og 108 km blev ekstremt hårde, første dag især pga. de grusomme veje - dirt roads - jeg hoppede og dansede på cyklen pga. de mange løse sten, og når bilerne passerede, kunne man intet se på grund af støv, så jeg tror aldrig jeg har været så beskidt i mit liv, som efter de to dage. Samtidig gik det op i højderne, særlig 2. dag hvor vi havde 2300 højdemeter. Og ca. halvdelen af deltagerne måtte opgive at fuldføre 22. etape til Gondar. Således er antallet af de, der kan fuldføre hele turen allerede reduceret til ca. 20 af de over 50 startende.
Og det var utroligt hård - jeg valgte at satse på kun at fuldføre og lavede diverse cola-stop undervejs. På den måde kom jeg fint igennem selv om de to etaper tog henholdsvis 7 t 36 min og 8 t 27 min (+ 1 t til hotellet).
Folk her i Etiopien er aldeles engageret, og da der er masser af dem, bliver du virkelig heppet frem - børnene løber med os undervejs op ad bakkerne, ja en lille pige på ca. 10 fulgtes med mig på vej op ad en stejl bakke, mens vi "snakkede" sammen - hun på etiopisk og jeg på engelsk. Hun og mange børn kunne jeg fange en del ved at vise min maskot - en pingvin - som hænger på styret.
Andre havde dog problemer med børn, som prøvede at stjæle fra saddeltaske eller lommer, men det var kun få der var så aggressive. Jeg fik kun en enkelt sten efter mig, og det var fra en voksen, nok fordi jeg havde kigget lidt for længe på en ung smuk kvinde, som smilede så sødt tilbage, så nu ved jeg at jeg må passe på. I øvrigt er befolkningen her i Etiopien utrolig flotte, og i dag overværede vi et bryllup her på hotellet, og sjældent har jeg set folk i flottere tøj. Så nok er Etiopien et meget fattigt land - det er bare ikke sådant at se.
Jeg har fået en del komplimenter til min alder. Chris Wille, der er rykket forbi mig op på 3. pladsen udtalte således: For mig er du den bedste "Racer" og en etiopier udtalte: "Er du virkelig 60 år, for mig er du ikke gammel, når du kan cykle sådan en tur - her kan mænd på 60 knap bevæge sig".

12.02.08 To lette etaper i Etiopien
Efter de to hårde etaper på "dirt road" var det en lettelse, at komme på asfaltveje, og selv om 23. etape indeholdt 2300 højdemeter i det bjergrige terræn føltes det let, sammenlignet med sidste uges strabadser. Der var bare lige det ved det, at jeg kom til at køre 25 km forkert, så det blev alligevel en hård dag, så jeg var nødt til at tage en rigtig rulletur på 24. etape. De to etaper var på 115 km (jeg kørte 140 km) og 60 km.
Ellers er befolkningen og landskabet den store oplevelse. Køer, æsler og geder færdes livligt på vejene sammen med markarbejdere og hyrder, og langt de fleste hilser pænt, og børnene kigger meget engageret efter os. Kun nogle få kaster med sten, men jeg blev dog ramt på armen i går, så jeg måtte virkelig skælde ud.
Sidste aften sang og dansede en flok hyrdedrenge for os på vores camp - det var bare super.
Selv om jeg er rigtig træt ligger jeg stadig på en sikker 4. plads.

13.02.08 En rigtig feriedag i Bahir Dar, Etiopien
Efter den lette etape i går nyder vi en rigtig dejlig dag her i Bahir Dahar, inden vi i morgen, d. 14.-2. tager hul på de sidste 5 etaper til Addis Abeba - De 16 etaper her i Etiopien er som nævnt bjergrige, dvs. 19.000 højdemeter på 16 dage, men de værste veje er heldigvis overstået, selv om arrangørerne har udvidet med en enkelt etape og fundet nogle sværere veje som en lille kompensation for ikke at komme til Kenya. Etiopien er et utroligt smukt land med et pragtfuld klima med 25-30 grader om dagen og 15-20 grader om natten her i højlandet, og befolkningen er som tidligere nævnt både smukke og venlige. Og jeg kan slet ikke få øje på den fattigdom, som skulle gøre, at Etiopien er et af verdens fattigste lande, for hvad er fattigdom? - OK er det penge, så har de ikke mange, men der er heller ikke rigtig noget der koster noget. F.eks. var jeg hos frisør i går, og det kostede 3,50 kr. - dvs. at jeg kunne gå til frisør hernede hver måned i 5 år for det jeg betaler for en gang derhjemme.
Da jeg var i banken for at hæve penge kunne jeg først ikke få vekslet, fordi bankmanden ikke kunne kende mig uden skæg, men da jeg så viste ham billedet i kameraet, som jeg fik taget hos frisøren smilte han dog tilbage, og vekslede for mig.
Til aftensmad spiste jeg en lokal ret, Tibes og Yebege - lammekød i små stykker som blev spist med hænderne ved at tage det op i en slags "skumgummi" - det smagte super.
Og om aftenen havde vi P-party (Karneval), hvor jeg klædte mig ud som pingvin.
Jo alt er herligt her - Etiopien er et overraskende pragtfuldt land.

18.02.08 5 hårde bjergetaper i Etiopien
Deltagerne i Tour d'Afrique er nu nået til Etiopiens hovedstad, Addis Abeba, hvor de nyder to velfortjente hviledage efter 5 hårde dage i bjergene.
25. etape var på 150 km, hvor det gik meget op og ned - efter 70 km begyndte en - ganske vist blid stigning - men over 50 km, og derefter en 30 km nedkørsel. Jeg havde gode ben denne dag, men desværre angreb mine konkurrenter under frokosten, hvor de stik mod alle uskrevne love pludselig kørte væk, mens jeg endnu sad og nød frokosten. Jeg gav dem naturligvis en omgang i mål, og vi snakkede stort set ikke sammen i 2-3 dage. Jeg tabte naturligvis megen tid, da jeg nu måtte køre de sidste 80 km alene. Alligevel blev det til en 4. plads.
26. etape blev utrolig hård - 120 km med 1800 højdemeter, og jeg var mærket af gårsdagens lange soloridt.
Men det er meget inspirerende med de mange heppende etiopier, børn som voksne. Dog var det lige ved at gå galt på en nedkørsel i en landsby, hvor en ung mand pludselig løb ud foran mig samtidig med at der kom en bus imod, så jeg måtte foretage en fuld bremsning. Og på en smal bro stod der pludselig en ko, også samtidig med at der kom en bil imod. Bilen kørte bare videre - vel to cm udenom koen, men jeg bremsede igen op.
Igen denne dag blev jeg nr. 4.
27.etape var på ca. 100 km med en frygtelig nedkørsel på 19 km til en dyb kløft. Fra bunden blev der så kørt en 22 km tidskørsel med 1400 højdemeter op ad bjerget. Heldigvis var det meste på asfalt, men på de sidste 6-7 km var halvdelen igen på "dirty road", og her må jeg indrømme at jeg stod af cyklen og trak, så det tog mig hele 2 timer 53 min at nå op, og min placering blev omkring nr. 15.
Om aftenen nød vi en rigtig flot solnedgang, siddende på kanten af den dybe kløft.
28. etape var den letteste af de 5 bjergetaper, selv om vi den dag passerede de 3000 meters højde. Jeg blev nr. 4.
29. etape og samtidig sidste etape i sektion 2 var på 100 km i meget kuperet terræn, de sidste 8 km gennem Addis Abeba i kolonne anført af 20-25 etiopiske cykelryttere med store flag på cyklerne. Jeg kørte næsten hele etapen med en canadier, Dave, der havde samme styrke som mig, og jeg blev nr. 5 på etapen.
På hele sektion 2 blev jeg nr. 4, og det er også min samlede placering.
Det har tyndet meget ud i antallet af EFIer (dem der har gennemført alle etaper til nu) - der er kun ca. 15 tilbage af de over 50 startende, og jeg er eneste i H60.

25.02.08 Spændende dage i Etiopien
30.-33. etape i Etiopien blev meget afvekslende, startende med kolonnekørsel ud af Addis Abeba, hvorefter løbet blev givet frit. Etaperne var knap så bjergrige som nord for Addis - til gengæld var der endnu flere børn og dyr. 30. etape var let, men på 31. etape væltede uheldene ned over gruppen med 3-4 styrt - det ene, hvor en af vores kvindelige deltagere påkørte en lille pige, der løb lige ud foran hende. Heldigvis gav det kun skrammer, men værst var det, at der straks rejste sig en "lynchstemning", og vores deltager måtte skyndsomt betale en erstatning på 100 Birr (60 kr.) til pigens familie for overhovedet at komme videre.
32. etape var en rigtig dårlig dag, fordi vi ikke fik ordentlig information om hverken start eller mål, hvorfor jeg sammen med Dave, som jeg kører sammen med kørte for langt.
33. etape var en rigtig kaotisk dag på en totalt hullet vej, så man måtte køre siksak næsten samtlige 110 km. Dave kørte i et hul og smadrede fælgen, og jeg var også i nogle dybe huller flere gange.
Men der var også fyldt med folk overalt og kvæg, får, geder og æsler, som vi også skulle manøvre os igennem. Et sted mødtes to flokke af blandede dyr, og to får skulle lige kysse hinanden midt på vejen, så vi måtte stoppe op. Et andet sted sprang en akrobat ned fra en æselkærre og lavede saltomortaler på vejen lige foran os. Og pludselig kom en flok unge kvinder dansende og syngende imod os. Og børnene jublede, som jeg aldrig har oplevet før.
Før de sidste 4 etaper i Etiopien er jeg stadig nr. 4, og i bedste forfatning efter at have taget det med ro de sidste dage.

29.02.08 Tæt paa ækvator, Moyale paa grænsen mellem Etiopien og Kenya
I dag er vi så nået frem til grænsen til Kenya, kun ca. 200 km nord for ækvator / det er varmt, men udholdeligt.
Desværre kommer vi ikke til at krydse ækvator på cykel pga. urolighederne i Kenya, så i morgen kører vi i bus tilbage til Addis Abeba, hvorfra vi flyver til Tanzania d. 3. marts. Og her vil jeg så forsøge mig som bjergbestiger, idet jeg sammen med nogle af de øvrige deltagere vil forsøge at bestige Kilimanjaro på 6 dage - det er næsten 6.000 m.

På hviledagen d. 25.2. besøgte jeg sammen med en canadisk og en amerikansk lærer en primary school /grundskole i den lille by Abba Minch. Det var meget spændende, og vi var inde i flere klasser, hvor vi fortalte om vores lande. I hver klasse var der ca. 45 elever, og man havde både et bibliotek og computerrum til lærerne. De fortalte, at der var skolepligt i Etiopien indtil 6. klasse, hvorefter eleverne mod betaling kunne fortsætte i Secondary School osv. Og det var mixede klasser.

Tæt på etapesejr
Etape 34-37 blev kørt i hårdt terræn i det sydlige Etiopien, og det blev igen dramatiske dage. Etape 34 var kun på 86 km, men med afvekslende asfalt og dirt roads, efter sigende veje som i det nordlige Kenya. Der var da også flere styrt, bl.a. var jeg selv nede, men jeg slap med et par overfladiske skrammer. Værre var det for den førende hollænder, Jos Kål, der ramte en ged med fuld fart. Helt mirakuløst slap han uden brud, men han havde skrammer overalt. Jeg blev nr. 5 på etapen.
Etape 35 blev utrolig hård, 100 km på 7.21 siger hvis alt - vejene var totalt umulige, idet der ikke som andre dage med dirt roads var spor at køre i siden, men det var hoppe og danse på sten hele vejen.
Der var heldigvis god opbakning fra befolkningen, her var de rigtig sorte, og i farvestrålende tøj, nogle endog med flotte pile. Jeg kørte igen lidt forkert, men dog kun ca. 5 km. Jeg blev nr. 7 denne dag.
Etape 36 var på 130 km med et enkelt bjerg ca. 30 km før mål. Jeg var utrolig oplagt denne dag, og efter ca. 30 km slap jeg væk sammen med vores cykelmekaniker og en gæstekører, og da de begge ikke tæller med, idet de f.eks. ikke kørte dagen før var jeg pludselig i spids. Desværre havde de for friske ben, så jeg måtte slippe dem omkring 65 km, og da Chris Wille hentede mig på toppen af bjerget, og derefter kastede cyklen nedad bjerget mellem mennesker og dyr, måtte jeg resignere og nøjes med 2. pladsen.
37. etape var en non-race dag over 90 km. Da jeg fortsat er i topform brugte jeg dagen til intervaltræning.

Etiopien
Etiopien har varet et utroligt spændende land at cykle i. Både gode og helt umulige veje, men med en storslået natur. Det har vrimlet med mennesker, der overalt har hujet og hilst os som andre helte. Og problemerne med børn, der har kastet sten efter os, har efter min mening været minimale.
Det har været utroligt spændende at køre siksak mellem horder af kvæg, får, geder og æsler og i den sydlige del mødte vi også karavaner af flotte kameler. De eneste vilde dyr jeg har mødt har været aber - baboons, men de der tog på sejltur så også krokodiller.
Klimaet har været perfekt, fra 25-35 grader om dagen og næppe under 15 grader om natten, selv oppe i højderne.

Stillingen efter ca. 4.400 km og 3 ektioner
1. Bernd Prorop, Østrig: 154 timer 00 min.
2. Chris Wille, USA: 158 timer 50 min.
3. Jos Kål, Holland: 163 timer 37 min.
4. Bent Nielsen, Danmark: 170 timer 25 min.
5. Dave Bouskill, Canada: 212 timer 42 min.

På 3. sektion, fra Addis Abeba til Moyale blev jeg nr. 3.
Det skal lige bemærkes, at når slutstillingen gøres op fratrækkes de 5 dårligste resultater, og Jos Kål har valgt at stå over to etaper, hvilket giver ham en tid på 2 * 12 timer.

09.03.08 På toppen af Kilimanjaro
Sammen med 5 canadier og 1 irlænder startede jeg i tirsdags på et 6 dages eventyr, nemlig bestigning af Afrikas største bjerg Kilimanjaro der er 5.895 m højt. Vi bookede turen hos et lokalt firma og med os fik vi 3 guider og 24 bærere, der bar alt vores udstyr og telte, køkkengrej, mad m.m. Når vi så kom til camp hver dag var alt klappet og klar og maden var super, så vi havde bare at vandre og klatre.
Sidste dag startede vi ved midnat og nåede toppen lige før solopgang, og alle i vores gruppe klarede det, mens kun 9 af 22 i en engelsk gruppe nåede toppen. I det hele taget når kun ca. halvdelen af de startende op, og sidste år var der 16 dødsfald på bjerget, så vi var alle vældig tilfredse, og da vi også undervejs overhalede næsten alle, der startede før os, må vi sige, at cykelryttere har en god kondition.

Tanzania
Det 4. land vi er nået til, Tanzania er det mest frodige. Der er masser af frugt og grønt og i går var jeg på markedet i Arusha og købte 2 avocadoer, 2 mangofrugter og 6 bananer for 5 kr., så det er også et billigt land - vi bor ca. 5 km fra centrum af Arusha, så vi hopper gerne på en minibus, hvor der kan stuves 20-25 personer sammen - det koster 1,50 kr., eller vi hopper op på ladet af en varevogn.
Lige som i de forrige lande er de indfødte ualmindelig venlige, og man har indtrykket af at næsten alle afrikanere er glade og tilfredse - de smiler utroligt meget, og det gør, at stemningen er tip-top overalt.
Onsdag tager jeg på min egen lille safari, idet jeg cykler til Arusha National Park, hvor jeg laver en "walking safari" og evt. en kanotur - her er flere af de store vilde dyr. Jeg overnatter der, og cykler så tilbage til Arusha torsdag, og fredag kommer Esben. Søndag d. 16. fortsætter cykelturen så.

Lige tilbage til Kilimanjaro. Tturen kan næsten ikke beskrives, så fantastisk var den, men lad mig lige forsøge at fortælle om turen fra base camp i 4760 m til toppen i 5895 m.
Vi blev vækket kl. 23 om aftenen til te og snacks, og det stormede, så vi var i tvivl om vi overhovedet kunne tage turen, men vores guider beroligede os, og kl. lidt over midnat startede så turen. Temperaturen hernede var ca. 0 grader og på toppen -9 grader, så med den kraftige vind var det meget koldt. Inderst havde jeg T-shirt, dernæst mine lange cykelbukser med stropper, T-shirt, langærmet cykeltrøje, Fleesjakke og yderst en kraftig vinterjakke. Desuden ulden hat, halstørklæde, 2 par sokker, vandrerstøvler, lange bukser, regnbukser og vinterhandsker.
Jeg havde desværre fået diarre, så to gange på vej op måtte jeg lynhurtigt af med tøjet, og jeg kan forsikre om, at det var koldt. Begge gange ventede en af guiderne, og sammen med ham måtte jeg passere ca. 20 andre for at nå op til min gruppe igen, men jeg var godt gående, så jeg nåede op til gruppen igen begge gange.
Vejrtrækningen var speciel i den højde - hver gang du ændrede hastighed føltes det straks, og bare det at drikke kunne mærkes flere minutter efter på pulsen.
Jeg havde brugt alle kræfter på opturen, så nedturen til 3100 m med en pause ved base-camp blev svær for mig, og jeg faldt 8-9 gange, også pga. glatte støvler.
Men dagen efter var jeg helt på toppen og kunne slutte med at løbe de sidste ca. 3 km, hvorefter jeg kunne modtage resten af gruppen med øl og cola.

22.03.08  38-44. etape: Hårde dage i Tanzania
Da vi efter 16 dages pause pga. Kenya-problemerne endelig kunne fortsætte fra Arusa, blev det med 7 etaper i træk - først en asfaltetape og derefter 6 etaper på dirty road. Og da vi var nået ind i regntiden blev det også med mudrede veje, men vi var heldige at regnen, bortset fra den sidste dag, faldt om natten.
På 38. etape var jeg uheldig med to punkteringer, eller jeg skulle måske hellere sige heldig, idet det var henholdsvis før start og efter mål. Men jeg havde også en smule diarre, så en 3. plads var helt super.
De næste dage på dirt road med masser af sten var frygtelige, og da jeg fik et kraftigt siddesår troede jeg, at det var ved at være slut med mine EFI-drømme, men vores doktor fik det behandlet og efter 3-4 dage er det blevet meget bedre.
Vi mødte nogle vilde dyr, selv om de efterhånden næsten kun findes i nationalparkerne - hele 25% af Tanzanias areal er efterhånden udlagt som nationalparker, og en stor del af Tanzanias stærkt voksende turistindtægter kommer fra safari i disse parker.
En af vores deltagere blev noget chokeret da han pludselig havde en stor kobraslange på vejen foran sig, men han slap heldigvis uden om dem. Jeg selv mødte en sjakal og både Esben og jeg mødte aber.
Esben klarede sig bedre end mig på dirt roads bortset fra på 44. etape, hvor der var en 25 km lang stigning, og hvor det var mere sand end sten. Her havde jeg en klar fordel af at have tabt mig sig så meget, 5-7 kg så nu vejer jeg kun 72-74 kg.
Efter hviledag i morgen her i Iringa fortsætter vi mandag d. 24.3 mod Malawi, hvor der bl.a. skal køres en rigtig bjergetape.
Med en 3., en 4. og 5. placeringer mellem nr. 6 og 10 på de sidste 7 etaper holder jeg uanfægtet min 4. plads samlet.

26.03.08 Regntid
Det er nu rigtig blevet regntid - hidtil har vi været heldige og sluppet med let regn under cykelturene, men 2. påskedag væltede regnen pludselig ned på camp, så mit og flere telte nærmest stod i en flod. Vi fik travlt med at grave kanaler til vandet, men næsten alt blev vådt, så det blev en kold nat. Heldigvis kunne vi få det meste tørret dagen efter i solskin, inden det igen begyndte at regne ved aftenstide.
Fra Iringa har vi kørt 3 etaper på asfaltveje over henholdsvis 102, 133 og 95 km og det er gået udmærket med en 4., 5. og en 4. plads. Esben blev nr. 5 og 4, men i dag havde han lidt af en off-dag. Han er ikke vant til at køre så mange dage i træk.
Jeg ligger fortsat på en sikker 4. plads, og alt går planmæssigt, bortset fra at campinglivet stadig ikke er mig - jeg har det med at miste briller og andre småting, og så stresser man jo til.
Tirsdag d. 25.3 passerede vi halvdelen af distancen til Cape Town, dvs. ca. 5.400 km er kørt.
Grisetransport
I Tanzania er der mange cykler, og de bliver brugt til at transportere alt muligt - i går gjorde vi dog store øjne da to unge mænd kom imod os med hver en gris bundet på bagagebæreren - ØF, ØF lød det fra de to grise - det er måske en mere human transport, end de mange grisetransporter vi har hørt om i Danmark. Grisene får i hvert fald frisk luft.
I morgen forlader vi det dejlige Tanzania og kører ind i Malawi.

02.04.08 Malawi - et af verdens absolut fattigste lande
Torsdag d. 27. marts blev den nok flotteste dag i Tour d'Afrique, da vi kørte fra Mbeva i Tanzania til Malawi - flot, flot natur med bjerge og flotte nedkørsler, gennem regnskove alt så grønt. Esben kørte en god etape som nr. 4 og jeg blev nr. 5, 4 min. efter. På camp i Malawi var der masser af lokale, både børn og voksne - det var tydelig, at mange af børnene var underernærede med store maver og klædt i pjalter, men de havde alle et fantastisk humør, og vi hyggede os med dem, og købte deres varer - cola, øl og brød og jeg købte også to store lækre avocadoer for 40 q kwacha = 1,30 kr. for begge.
Dagen efter kørte vi 120 km til Lake Malawi - jeg kørte med de 3 forreste, men måtte slippe 20 km fra mål, men endte som nr. 4, Esben blev nr. 5 ca. 1/2 time efter.
D. 29. var der fridag på en dejlig campingplads ved Lake Malawi - det kneb dog med maden til så mange, så i stedet for at vente op til 2 timer på maden, fandt Esben og jeg en lokal dreng, som tog os med til en lokal restaurant, hvor de imidlertid ikke havde kødretter. Indehaveren, en spirituel Bob Marley-type tilbød dog at slagte en kylling, men vi betakkede os og fik i stedet for en fin vegetarret, men da vi ville have pandekager til dessert måtte Esben ud i hans lille "køkken" - en lille hytte med bål og uden udluftning, og lære ham at bage pandekager - men inden måtte vi sende vores dreng i byen for at købe mel og mælk samt kolde colaer.
Vores dreng Vincent fortalte i øvrigt, at hans forældre var blevet forgiftet da han var 8 år fordi de havde for stor indflydelse i landsbyen. Han var derfor vokset op hos bedsteforældrene, men nu boede han alene sammen med hans tvillingesøster, som han forsørgede. Han er 18 år og går i skole, men når der kom mange gæster til campingpladsen lod han skole være skole, og prøvede på at tjene lidt penge på turisterne - vi gav ham selvfølgelig gode drikkepenge, for han var både en god og sympatisk guide.
Efter at vi havde nydt Esbens pandekager var det blevet mørkt og vi begav os på vej hjem til campingpladsen, men pludselig hørte vi trommer i mørket, og da vi spurgte Vincent, hvor det kom fra fortalte han os, at det var en medicinmand, der besøgte en familie for at uddrive onde ånder (det koster 500 kwacha = knap 20 kr., en lille formue for en fattig familie). Vi spurgte, om vi kunne gå derned, og Vincent førte os i total mørke til den lille familie og medicinmanden, hvor vi blev modtaget med åbne arme - vi fik lov til at tromme og Esben dansede, så ånderne måtte være fordrevet for lang tid. Men Vincent blev lidt betænkelig efter nogen tid og vi måtte tage af sted, før der begyndte at komme for mange, bl.a. gik vi forbi et hus, hvor en 10-12 mennesker drak tæt, og måske kunne det blive lidt farligt. Vi nåede dog til campen uden problemer, men med en kæmpe oplevelse.
50. etape startede i silende regn (Esbens dans aftenen før havde åbenbart været en regndans), men det blev alligevel en pragtfuld cykeltur - efter 15 km skulle vi op ad hele turens sidste bjerg, 650 højdemeter over 10 km. Jeg var virkelig godt kørende, men ventede et par min. på toppen på Esben, hvorefter vi arbejdede godt sammen og Esben blev nr. 4 og jeg nr. 5 i samme tid.
Dagen efter var etapen meget hård, idet det gik op og ned samtlige 125 km - Esben havde hans bedste dag, og formåede at køre en sikker 2. plads hjem. Jeg var derimod ikke så godt kørende denne dag og endte som nr. 6 langt efter.
På 52. og 53. etape måtte Esben imidlertid betale lidt for den flotte indsats, hvorimod jeg igen var godt kørende og endte som nr. 4 og 6 kun kort tid efter de førende.
Dermed sluttede 5. sektion, hvor jeg blev nr. 4 og Esben nr. 5. Jeg er stadig en sikker nr. 4 sammenlagt, og vigtigst er at jeg stadigvæk er blandt de 10-11, der har gennemført alle etaper (EFI-klubben).
Der er kørt ca. 6300 km, og der mangler ca. 4700 km. Næste sektion starter fredag d. 4. med en lang etape på ca. 195 km fra Lilongwe over grænsen til Zambia.

Husk at det stadig er muligt at melde sig som bidragsyder til min indsamling til en børnehave i Benin - med de kørte km er der nu indgået ca. 25.000 kr.

08.04.08 Zambia: Visumproblemer
Aftenen før etape54 skulle føre os over grænsen til Zambia læste jeg tilfældigt i et informationshæfte på hotellet, at skandinaviske borgere ikke kunne få visum ved grænsen, ligesom alle andre. Esben og jeg besluttede os derfor for at tage på Zambias ambassade i Lilongve næste morgen, og så køre etapen senere på dagen. Vi kørte derfor til ambassaden kl. 7:30, men den åbnede først kl. 9:30 - derfor kørte vi til den danske ambassade, som imidlertid var blevet lukket i september sidste år, så til den norske ambassade, hvor de først ikke kendte problemet, men de ringede dog til den zambiske ambassade, som bekræftede reglen, men hvis vi fandt den rigtige person kunne vi sikkert godt få visummet ved grænsen. Det var vi ikke tilfredse med, og en medarbejder fra den norske ambassade kørte os derfor til Zambias ambassade, men der kunne de ikke udstede visum, da ambassadøren var taget på ferie. Men vores flinke ambassademedarbejder tog telefonen, og efter mange opringninger fik han arrangeret det sådan, at vi kunne få visummet ved grænsen - og da vi nåede frem sagde jeg blot, at der var blevet ringet og jeg var dansker og ikke skulle betale (de øvrige betalte 50 $), og jeg fik straks visummet.
Esben havde visum, men han fulgte med mig, selv om vi startede på de 145 km 4 timer senere end de øvrige.

54. - 58. etape
5 lange, varme og bakkede etaper ventede os, da vi kørte ind i Zambia. Temperaturen sneg sig op i nærheden af de 35 grader og etapelængderne var henholdsvis 145 km, 195 km (hidtil længste), 155 km, 130 km og 103 km til hovedstaden Lusaka, hvor vi har en hviledag inden det går mod Victoria Falls med tre rigtig lange etaper på tilsammen 500 km. Både Esben og jeg klarer os fint omkring en 5-6 plads, men det skal bemærkes, at der er flere nytilkomne til denne sektion. Jeg udbygger min 4. plads, men er desværre også langt fra en podieplads.
Jeg må indrømme, at jeg er rigtig, rigtig træt, nok især pga. campinglivet, som jeg ikke kan vænne mig til. Nogle dage er vi allerede i camp kl. 12 uden noget at lave, jeg har kun et lille telt, som er for varmt til at opholde sig i om dagen, og vores små skamler er efterhånden næsten alle i stykker. Og kl. 19 er det mørkt, og går du i seng kniber det med at sove. Vi står op allerede kl. 5:30.
Så det hårdeste for mig er ikke cykeletaperne, men så absolut camping.

Men der er heldigvis rigtig mange lyspunkter, og oplevelserne overskygger helt træthed og kedsomheden på camp. I søndags var de 155 km en non-race dag, så Esben og jeg besluttede os for at finde en kirke undervejs, og pakkede skjorter og lange bukser i en rygsæk, og efter ca. 60 km kørsel fandt vi også en katolsk kirke - vi spurgte, hvornår gudstjenesten begyndte, og kirketjeneren sagde 9:30. Vi kiggede på uret, som viste 9:35, hvorefter han sagde " vi starter, når folk er her", hvorefter han ringede med klokken og da vi havde klædt om, var der også kommet en del mennesker og gudstjenesten begyndte - folk kom så og gik de næste par timer. Det var en fantastisk oplevelse med sang, musik og endog smagfuld rytmisk dans op ad kirkegulvet. En banjospiller gav en fantastisk lyd, og hele to kvindekor sang 3-stemmigt med de lyseste og klareste stemmer, man kan forestille sig. Og selv om vi ikke forstod præsten, så havde han en super stemme, og vi kunne mærke, at han kunne fange folk.
Vi blev der en times tid, gav nogle dollars til kirkebøssen, hvorefter vi fortsatte på de 155 km denne varme søndag.

13.04.08 Tre lange etaper i Zambia
Hviledagen i Zambias hovedstad, Lusake var rigtig dejlig. Esben og jeg fandt et rigtig dejligt hotel, hvor vi rigtig kunne slappe af, og hvor de serverede rigtig god mad - vi prøvede f.eks. krokodillehale, og det smagte faktisk rigtig godt. Men Zambia er dyrt i forhold til de lande, vi hidtil har været i - ja nogle priser var næsten som i Vesteuropa. Efter hviledag skulle vi køre tre lange etaper på henholdsvis 158 km - 175 km og 160 km, men til gengæld var det ikke særligt kuperet, og vi havde mest medvind.
59. etape på de 168 km var en non-race dag pga. stærk trafik, og vi startede i kolonne ud af Lusaka. Jeg var ualmindelig træt denne dag, og på et tidspunkt var jeg simpelthen nødt til at køre til for ikke at falde i søvn på cyklen, så jeg frygtede lidt de næste dage.
Men dagen efter gik det bedre - Esben og jeg fulgtes med de bedste ca. 90 km, hvorefter vi valgte at sætte tempoet lidt ned pga. distancen, men arrangørerne valgte at stoppe racet ved 139 km, så vi ærgrede os lidt over, at vi ikke var kørt med længere. Men Esben blev nr. 4 og jeg nr. 6 i samme tid, 4:30 for 139 km. De sidste 36 km rullede vi så til camp. 61. etape (71. etape pga. 10 aflyste etaper i Kenya) var på 160 km (155 km race) til Livingstone. Det gik rigtig godt for både Esben og jeg, indtil vejen ca. halvvejs blev utroligt hullet, så vi måtte køre på kryds og tværs, men da de unge bare kørte vildt mellem biler og huller, kunne vi ikke følge dem længere, selv om vi var godt kørende den dag - jeg blev nr. 5 og Esben nr. 6 i 4:43 for de 155 km.
Det betyder at denne sektion fra Lilangwe i Malawi til Victoria Falls endte med en 5. plads til mig og en 6. plads til Esben, og jeg er fortsat på en sikker 4. plads samlet. Alle resultater kan i øvrigt findes på Tour d'Afriques hjemmeside, hvor en del fejl fra tidligere etaper nu skulle være rettet.
Lige nu nyder vi to hviledage ved Victoria Falls, hvor vi bl.a. tager en rundflyvning i helikopter. Tirsdag d. 16. fortsætter vi over grænsen til Botswana, Esben flyver dog hjem efter at have været med en måned, så nu må jeg klare de sidste 22 etaper uden hans store hjælp.

19.04.08 Frække aber
Frække aber To hviledage ved Victoria Falls bød på fantastiske oplevelser, først rundflyvning med helikopter, hvor vi fløj helt ned i en kløft kun omkring 50 meter over floden, derefter op over vandfaldene, som på dette tidspunkt af året var meget, meget kraftige, og selv om vi måtte flyve i 450 meters højde gav det et fantastisk indtryk.
Senere på den første hviledag tog vi på en 3 timers River-Rafting (ikke wild-water). Det var en hyggelig tur med vin og andre drikkevarer + ost og kiks ombord. Nogle så en enkelt baby krokodille, og vi så alle flodheste, eller dele af dem, når de stak hovedet eller bugen op ad vandet.
Dagen efter tog Esben og jeg til det fornemme hotel, Zambesi Sun for at spise morgenmad. Det første vi mødte der var en giraf og ved morgenbordet, var der pludselig nogle aber, som sprang rundt på bordene og stjal af maden. Det havde vi meget sjov med. Derefter vandrede vi en tur næsten ind i vandfaldene - vi var i hvert nødt til at låne en regnfrakke for ikke at blive våde. Her fornemmede vi virkelig hvilken kraft der var i faldene, og vi så mange flotte regnbuer, der opstod med solens spil med vandmasserne.
Esben blev så begejstret for hotellet, at han flyttede derhen den sidste dag, inden han rejste hjem. Det var dyrt, men Esben finansierede det med et kasinobesøg.

Tempokørsel
Sidste dag i Zambia skulle der køres 40 km tempo, 15 km til start blev benyttet til opvarmning, idet der blev sagt, vi kunne starte når vi nåede frem, men ganske vist var starteren der, men han måtte vente på tidtageren i den anden ende, så jeg måtte vente 45-50 på at starte, og så var den opvarmning spildt. Jeg kørte en nogenlunde etape, men blev dog først nr. 12 i 1:08:, næsten 10 min. efter vinderen.

4 lange flade etaper i Botswana
Jeg satsede meget på 63. etape, 144 km i Botswana, turens 7. land. Vi kom 7 mand samlet hjem til spurt bare for at konstatere, at arrangørerne ikke havde fået markeret mål, som i øvrig først skulle have været ved 160 km. Det betød, at vi alle 7 blev erklæret for vindere.
64. og 65. etape var på henholdsvis 172 km (160 km race) og 170 km (161 km race). Jeg var med førergruppen hjem begge dage, men min touringcykel kan ikke helt matche de andres lette racercykler, så jeg måtte nøjes med at blive henholdsvis nr. 4 og 5 i samme tid, og samlet på såvel denne sektion som på hele turen er jeg nr.4.
Der bliver kørt stærkt, når man tænker på længden af etaperne, 33 km/t i modvind og 37 km/t i let medvind og de sidste 10 km på 65. etape blev kørt med 45-50 km/t 66. etape var en non-race dag over 151 km.
Botswana er et meget øde land med kun 1,6 mio. indbyggere. Vi kører lang Elefant Highway, og enkelte af deltagerne har da også set elefanter. De lokale har advaret os mod at køre for tidligt, da flere er blevet dræbt af løver. Men de eneste dyr jeg har set er vilde heste, vilde og tamme æsler og køer, får og geder. Men ingen tvivl om, at der er mange dyr, de er bare gode til at gemme sig.

Der er nu kørt næsten 9000 km af de ca. 11000, så Cape Town nærmer sig med kun 17 cykeldage tilbage.

20.04.08 Tour d'Afrique - en hård psykisk udfordring
Vi har nu været undervejs 100 af de 120 dage siden starten i Cairo d. 12. januar, og jeg tror at alle (undtagen de, der kun deltager i en sektion eller to) er meget trætte, og for mit vedkommende må jeg indrømme, at jeg er meget slidt både fysisk, men nok endnu mere psykisk. Især de sidste 5 dage fra Victoria Falls her til Maun har kostet mange fysiske og psykiske ressourcer:
1. Først de lange distancer: 730 km på 5 dage i bagende solskin (30 grader C), så overnatning i telt, nogle dage langt væk fra beboelse, hvor vi efter op til 172 km kunne sidde på en lille skammel, hvis der var en ledig i 5-6 timer, nogle dage uden skygge, og så i seng i det lille telt kl. 19-20, fordi der ikke var andet at lave - op kl. 5:30. Og hver dag pakke ud og ind, hvad man også efterhånden er træt af.
2. Gruppen består af 15-20 "racere" og 40-45 ekspeditionscyklister, der ikke kører på tid. Nogle af disse kører mere med vores truck end de cykler, og når vi så når i camp er de fleste brugbare taburetter ofte i brug. For et par dage siden var vi på en dejlig campingplads, men da vi ankom dødtrætte var alle liggestole optaget af disse magelige personer. Det irriterer, og efter 100 dage tærer det på de psykiske ressourcer.
3. Arrangørfejl eller en mærkelig fortolkning af reglerne går også ud over psyken: Som tidligere nævnt, 50 min. ventetid på start på tidskørsel efter opvarmning, manglende mållinje eller total uforståelig placering af mål (f.eks. lige efter et stærkt trafikeret kryds eller for 3 dage siden 200 m efter et højresving, så vi var næsten tvunget til at skære svinget (venstretrafik). Og på de 170 km i fredags var der ingen depot de sidste 100 km, selv om det var lovet. Grænsen synes jeg også blev nået denne dag, hvor vi var i mål kl. 12:30, men da trucken ikke var nået frem måtte vi klare os i 1,5 time med meget lidt vand. Da den første truck endelig nåede frem kl. ca. 14 havde de 4 hurtigste besluttet og fået lederens accept af at kunne køre næste dags non-race dag straks. De havde ikke spurgt mig, som kører samme tempo, og da jeg protesterede mente de bare jeg kunne køre med. Men 150 km inden det blev mørkt kl. ca. 18 med kun to flasker vand, og allerede næsten dehydreret kunne jeg ikke forestille mig jeg kunne klare trods en god medvind.
Næste dag var der selvfølgelig modvind, og da jeg efter 6 timers solokørsel nåede hotellet lå de fire ved swimmingpoolen og sammen med "truck-turisterne" havde de lagt beslag på alle hotellets værelser. Jeg blev endnu mere sur, så jeg tog en taxi til byens bedste hotel, hvor jeg rigtig slapper af og lader op til de næste dages strabadser.
4. Køremåden i den hurtige gruppe er heller ikke, som jeg gerne vil have den. Der bliver kørt i et højt opskruet tempo med føringer på 4-5 km, men jeg har flere gange forsøgt at få dem til at køre lidt mere varieret, ind imellem snakke lidt og så gemme krudtet til de sidste km, alle placeringer samlet er jo fordelt, men forgæves. Og da jeg konsekvent tager kortere føringer, har jeg nogle (især en), der ser skævt til mig! Det slider også.

Men alt i alt er det en stor oplevelse at være med, og når jeg skriver dette, er det for at fortælle, at den psykiske udfordring absolut (modsat, hvad jeg havde forventet) absolut er den største udfordring, hvis man skal gennemføre, og det tror jeg stadigvæk vil lykkes.

Noget af det, der holder en oppe er de dejlige lande, den dejlige natur, klimaet de fleste steder og de ualmindelige flinke mennesker vi møder overalt. Botswana har f.eks. et fantastisk klima, og vi har kun set blå himmel med temperaturer midt på dagen på ca. 30 grader og om natten ca. 15 grader, kun let til frisk vind. Landet er på størrelse med Frankrig, men 84% er ørken. Safari er fantastisk med mange af the big five. Landets største problem er AIDS, hvor en meget høj procentdel af befolkningen er HIV smittet.

Mandag d. 21.4 fortsætter vi her fra Maun til Namibia, hvor vi når grænsen 4 dage senere. Den dag har vi også turens længste etape på 208 km og om 5 dage når vi Windhoek, hvor der er 2 hviledage.

26.04.08 12 cykeldage = 1.580 km til Cape Town
Efter 5 lange, hurtige cykeletaper fra Maun, Botswana til Windhøk i Namibia nærmer vi os kraftigt Sydafrika og afslutningen på årets Tour d'Afrique. Og jeg tror alle kigger frem til d. 10. maj, hvor vi kører ind i Cape Town til modtagelse af borgmester og en festbanket med original afrikansk musik m.m.
De sidste 5 etaper har tilsammen haft en længde på 845 km (= Danmark Rundt), og vi har kørt med en gennemsnitsfart på 33-34 km/t. Der har været en del medvind og sidevind, men dog også lidt modvind, så farten har været god i gruppen på 6-8 mand, som bortset fra den længste etape på 207 km har fulgtes ad. Jeg har klaret mig nogenlunde i spurterne, men har dog ikke haft nogen chance mod de hurtigste på racercykel, så jeg er blevet nr. 4 på de fleste af etaperne.
De sidste tre dage har jeg desværre haft knæproblemer, nok fordi jeg for at følge med de unge har været nødt til at køre i mit højeste gear stort set hele vejen. Jeg har derfor besluttet, at tage sidste sektion ganske roligt, dvs. køre for mig selv eller sammen med nogle af ekspeditionscyklister og give mig tid til at stoppe op, tage billeder og spise en god frokost. Der er nemlig ikke mere at køre om - jeg er ca. 25 timer efter 3. pladsen og 45 timer foran nr. 4 (se resultater på Tour d'Afriques hjemmeside).
Sidste sektion hed "Elephant Highway", men lidt skuffende så vi ingen elefanter, hverken i Botswana eller indtil nu i Namibia. For at se dem og andre vilde dyr, er man ligesom andre steder i Afrika nødt til at tage på safari ind i nationalparkerne.
Windhoek - hovedstaden i Namibia - er en meget moderne by, helt på niveau med store vesteuropæiske byer, så her kan du købe alt - eneste forskel til f.eks. Flensborg eller København er at det er meget billigt. Mange butikker har tyske navne og du kan få alle tyske og italienske retter, så det minder slet ikke om det Afrika vi havde indtil for en måned side. Men vi får rigtig hvilet ud, og det er alle tiders.

06.05.08 Lange udmarvende dage i Namibia
Etaperne fra Windhoek til grænsen til Sydafrika var delt i to - de første 3 var meget lange og fuldstændig flade, ensformige gennem ørkenen. Vejene var fyldt med døde slanger, der blev kørt over af de hurtige biler, og jeg så da også en enkelt levende slange i vejsiden, så når jeg kørte alene var det midt på vejen med øjnene meget åbne. Selv om jeg gennemgående kørte roligt var jeg dog tæt på at vinde en af etaperne, da jeg først blev passeret af to mand på de allersidste meter i spurten. De næste 3 etaper foregik på "dirt roads", dog af en helt anden type end i Sudan, Etiopien og Tanzania, idet det her var faste sandveje. Det var faktisk meget smukt her i ørkenen, hvor det også blev noget mere kuperet, men selvfølgelig var det hårdere end på asfalt, så især den sidste dag før grænsen blev hård med 128 km sandveje + 50 km asfalt i modvind. Heldigvis havde vi derefter den sidste hviledag.
Namibia er lige som Botswana meget tyndt befolket - kun ca. 1,5 mio. indbyggere på et areal lidt større end Texas. Det virker meget vestligt i den nordlige del, men i den sydlige del minder landsbyerne om de sydafrikanske Townships med masser af blikskure.

Sydafrika
I går passerede vi grænsen til det sidste land på turen, Sydafrika. Lige efter grænsen skulle vi op over en bjergkæde, men det foregik over ca. 30 km med en stigningsprocent på 1-2, så havde det ikke været for en kraftig modvind, så havde det været let nok. Efter at have passeret bjerget skiftede vinden dog til sidevind og senere til medvind, så de ca. 135 km gik forholdsvis let. I dag er der kun 116 km til næste camp, så jeg har benyttet mig af chancen til fra morgenstunden at tage ind til Springbok for at få skrevet lidt hjem og gå til frisør. Ganske vist starter jeg så et par timer efter konkurrenterne, men da alle placeringer er afgjort er det OK.
Der er nu 630 km til målet i Cape Town, hvor vi på lørdag d. 10. maj kører ind i karavane under politiledsagelse. Vi er i mål kl. 14.

09.05.08 De sidste etaper
Hvis jeg ikke havde været så træt og umotiveret efter næsten 4 mdr. i sadlen ville jeg nok have betegnet de 6 etaper i Sydafrika som forholdsvis lette. De første tre igennem et smukt bjerglandskab (bjergene var dog ikke højere en 5-600 m) og vejene var rigtig gode. På 3. sidste etape drejede vi så af fra hovedvejen og kørte helt ud til Atlanterhavet. Her mindede landskabet meget om vestkysten med sandklitter m.m. Men det blev koldt med havgus, som vi også kender derhjemme, og det havde jeg heldigvis forudset og taget tøj med derefter.

Konkurrencen fadede meget ud de sidste dage, idet alt var afgjort, dvs.
Nr. 1 Joos Kaal, Holland
Nr. 2 Bernd Prorok, Østrig
Nr. 3 Chris Wille, Canada
Nr. 4 Bent Nielsen, Danmark
Nr. 5 Dave Bouskin , Canada

Se evt. resultaterne på Tour d'Afrique. Ca. 10 har lige som jeg gennemført hele turen, og er nu medlemmer af EFI-klubben. Jeg har opnået 2 etapesejre. De sidste to etaper valgte jeg sammen med en canadier, at cykle på een dag, idet sidste dag var non-race dag, og denne dag var jeg topmotiveret så de ca. 250 km blev klaret forbavsende let (OK, der var en god medvind). Så fredag aften kl. ca. 17 nåede jeg mål, men i dag lørdag cykler jeg dog tilbage for at følges med de øvrige, når vi i kolonne kører ind i Cape Town under politiledsagelse.

I øvrigt er jeg netop blevet inviteret til Go' aften Danmark torsdag d. 22. maj.

10.05.08 Sammenfatning
Hermed en kort sammenfatning over mine oplevelser på den 4 måneders lange tur gennem Afrika. Hvert land har haft sit særpræg og forskellene har været store. Men hvert land har givet mig en meget både cykelmæssigt, menneskeligt og på mange andre områder, så det har virkeligt været en oplevelse for livet.

Tour d'Afrique 2008: En kort gennemgang af, hvad jeg har oplevet i de forskellige lande:

Ægypten: Starten ved pyramiderne og kongernes dal. Cykelmæssigt var jeg pga. god forberedelse med helt i top. Badede i Det Røde Hav og i Nilen, selv om det var hundekoldt.
Sudan: At blive vækket hver morgen kl. 5 til muslimernes bøn. Søde og meget beskedne mennesker. Sandstorm og kulde i ørkenen. Etiopien: Et mylder af folk og husdyr på vejene, meget medlevende, børn kunne flere steder gå eller løbe ved siden af os op ad de mange stejle bakker. Vi cyklede op over 3000 meters højde.
Tanzania: Utroligt smukt land - fik en ekstra oplevelse ved at bestige Kilimanjaro, da vi havde en pause pga. at vi fløj over Kenya pga. den politiske konflikt der på det tidspunkt.
Malawi: Fattige børn med store maver pga. fejlernæring. De var meget søde og kunne bruge timer bare på at stå og se på os i lejren. Det gjaldt i øvrigt også i Etiopien og til dels i Tanzania. Her lærte min klubkammerat i øvrigt en lokal restauratør at lave pandekager (selvfølgelig over hans køkken, hvor komfuret var et simpelt bål) og vi var på besøg hos en lokal familie, hvor medicinmanden var bestilt til at uddrive de onde ånder. Zambia: Var også et smukt land, og især de 2 dages ophold ved Victoria-vandfaldet med helikoptertur og bådtur m.m. var en stor oplevelse.
Botswana: Lange øde cykelstrækninger, men landet virkede meget vestligt i byerne.
Namibia: Endnu mere vestligt og lange, lange cykelture i det øde land. Både i Botswana og i Namibia så vi desværre ikke noget til de mange elefanter m.fl. - de er alle i naturparkerne, men en flot natur mod syd.
Sydafrika: Lige efter grænseovergangen var det meget bjergrigt og smukt, men også hårdt på cykel. Vi nåede Atlanterhavet 2 dage før afslutningen, og her mindede landskabet med sandklitterne til forveksling Vesterhavet. Sydafrika og Cape Town minder i høj grad om Vesteuropa.

Det har været meget, meget hård at cykle de knap 11.000 km - og efter ca. 3 måneder har jeg faktisk været helt nede både fysisk og psykisk, så jeg ved ikke, hvordan jeg har kunnet gennemføre, men på en eller anden måde klarer jeg mig hjem, endda på en 4. plads blandt konkurrenter, der i gennemsnit er 20-25 år yngre.

Indsamlingen til børnehaven i Benin har nu nået ca. 33.000 kr. - jeg vil bede de mange bidragydere om at indbetale det lovede beløb, altså ørebelobet gange 11.000, f.eks. ved 4 øre pr. km: 4 x 11000 øre = 440 kr. Indbetalingen kan foretages på konto 7911 - 1000158, husk at mærke indbetalingen med børnehave i Benin.
Det manglende beløb vil så komme ind gennem honorar for foredrag, som kan bestilles ved en mail til mig på rkcc73@webspeed.dk - foredraget - 2-3 timer koster 800 kr. + rejseomkostninger, og halvdelen af honoraret går til børnehaven.

14.12.08 Et turbulent år er slut
Trods mange oplevelser og begivenheder i mit liv, tør jeg godt fastslå, at 2008 blev det år hidtil, hvor jeg har haft de fleste og største oplevelser i mit liv. I har sikkert alle læst om mine mange spændende oplevelser under Tour d'Afrique og måske har I også været med til et af de godt 30 foredrag, jeg har holdt over hele landet. Dertil kommer så mit møde med den unge masaikvinde Whitness, som jeg efterfølgende har giftet mig med. Whitness og hendes søn Dishon på 5 år har boet hos mig i Danmark siden juni måned, men vi har nu besluttet at flytte til Tanzania i begyndelsen af 2008. Her har vi bygget udlejningslejligheder i europæisk standard, og desuden starter vi på at arrangere safariture og bjergbestigning. Se vores hjemmeside www.masaiapartments.com.

Hermed slutter beretningen om Bents Tour d'Afrique, men måske følger der snart et nyt cykelkapitel, idet jeg har planer om at arrangere Tour de Tanzania i oktober 2010 - se ovenstående hjemmeside.

Til sidst vil jeg ønske alle læsere Glædelig Jul og Godt Nytår og sige tak for interessen, og en særlig tak til sponsorer og privatpersoner, der har bidraget til min indsamling til bygning af en børnehave i Benin. Det indsamlede beløb, godt 45.000 kr. er sendt til Børnefonden, og selv om jeg endnu ikke har modtaget rapport, skulle børnehaven være næsten færdigbygget. Skulle nogle af bidragsyderne være interesseret i denne rapport, så send mig en mail, så vil jeg fremsende den, når jeg modtager den.
I den anledning skal jeg gøre opmærksom på, at jeg på grund af flytningen til Tanzania fra d. 31-12-08 skifter mailadresse til bentwhit@ymail.com. Fra 1. januar til 10. februar har jeg ikke internetforbindelse, men kan træffes på 40 92 84 35.

Og en ekstra tak til webmaster Cai Risskov for at bringe mine beretninger meget hurtigt, hvilket mange har fortalt mig, at de har været meget glade for.
Det er aftalt at henvisningen på forsiden slutter pr. 1-1-2009.

Bent

Børnehave i Benin
Så er børnehaveprojektet i Benin, som jeg samlede ind til i forbindelse med Tour d'Afrique, færdigt. Mange medlemmer af RKCC og læsere af hjemmesiden har bidraget til projektet, så se rapport og billeder af de glade børn i deres nye børnehave.
Og endnu en gang tak for bidragene.

Bent

Til toppen af siden